Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Klar til stjerneregn?

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 07/12/2018 - 10:47

Rejser & oplevelser

OPLEVELSE: Nu er der mulighed for at se stjerneregn, hvis du bliver længe oppe og slukker lyset.

Den 13. og 14. december er der mulighed for at ønske alt det hjertet begærer, men også i dagene op til og efter. 

Allerede i dag begynder vi at varme op til finalen den 13. og 14. december.

Stjerneregnen Geminiderne kaldes for dronningerne over alle stjerneregn. Der er årets smukkeste og vildeste stjerneregn med op til 120 flerfarvede meteorer i timen, når vi rammer højdepunktet.

Det, vi er vidner til, er rester fra asteroiden kendt som 3200 Phaethon.

Geminiderne forekommer årligt fra den 7. til 17. december, men topper altså natten mellem den 13. og 14. 

Toppen af Teide

Bedst chance for stjerneskud er som nævnt natten til den 14. december oppe på en sort, smuk himmel, men du kan også sidde inde i varmen og se dem i en direkte sending her

For de mest dedikerede er et af de bedste steder at se stjerneregnen på observatoriet på toppen af Teide-vulkanen på Tenerife - Spaniens højeste punkt. Der er man oppe over alt andet, og der er buldermørkt. Rigtigt stjernekiggervejr.

Stjerneregnen kan ses med det blotte øje, men har man en kikkert, er det selvfølgelig endnu flottere

Det hele vil være aller aller flottest ved midnatstid og ses faktisk bedst fra Europa. 

I Danmark kan du allerede se stjerneskud fra klokken 21, og for øjeblikket er der ret klar nattehimmel, så betingelserne er gode.

At der er nymåne i aften, gør jo bestemt ikke sagen værre, så søg væk fra byens luftforurening, og der burde være garati for stjerneskud.

Vintertårer

Geminiderne betyder tvillingerne, men det har faktisk ikke så meget med nogen tvillinger at gøre, men de ser ud til at komme fra stjernetegnet Tvillingerne.

I virkeligheden kommer i de fra halen på asteroiden Phaeton eller Vognstyreren - et ret lille stjernetegn.

I 2010 fandt en gruppe ledet af Dava Jewitt fra UCLA ud af, af at denne asteroide pludselig lyste klarere. 

Og det var et nyt fænomen - en hybrid mellem en asteroide og en komet. En stenet komet, som hvert 1,4 år nærmer sig solen, så den får brændt halen af sten af.

Det underlige er, at man først observerede denne stjerneregn i 1862, når man tager i betragtning, at man jo faktisk kan se geminiderne med det blotte øje. Men dengang kastede sværmen kun mellem 10 og 20 meteorer af sig i timen, så man skulle selvfølgelig også have holdt godt øje.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.