Klovne er nu også i Spanien
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 26/10/2016 - 01:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Det startede i USA og har bredt sig til England, Danmark og nu også Spanien. Folk klædt ud som klovne render rundt og skræmmer tilfældige.
Politiet i Paterna har været op overarbejde i weekenden, efter idioter - ja undskyld sproget - besluttede sig for at efterabe idioter fra andre lande og skræmme sagesløse borgere fra vid og sans.
Politiet modtog adskillige opkald fra skræmte borgere, og man råder befolkningen til at opretholde roen og ellers bare blive med at indrapportere, hvis man ser klovnene rundt omkring.
Hej, heeeeeeej...
Vi skal helst komme problemet til livs, inden det koster netop det - liv. Der har været adskillige tilfælde, hvor folk udklædt som klovne har stået i rabatten og skræmt bilister, og så skal man ikke være udstyret med mange brikker for at regne ud, at det hurtigt kan blive livsfarligt.
Lokalpolitiet i Paterna, Valencia, har udstukket en række anbefalinger til borgerne om, hvordan man skal håndtere det, hvis man støder på nogle af de onde klovne.
Billede fra facebook
Det underlige fænomen kom til byen i weekenden og folk rådes til at holde sig i ro og undgå at indgå i konflikt eller kontrovers med klovnene, men i stedet straks melde det til politiet. Politiet beder også folk om at kontakte politiet diskret, så klovnene ikke når at smutte.
Byrådsmedlem Nuria Campos opfordrer også til forsigtighed og forklarer, at hvad der er sjovt for nogle, kan være et mareridt for andre.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.