Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kvinde og chef skudt af ægtemand 

Skrevet af Pia Bruun, tir, 05/05/2015 - 10:33

Krimi og katastrofe

KRIMI: Stille nabolag blev pludselig forvandlet til et gerningssted efter tragisk dobbeltdrab.

Mand skød og dræbte sin kone og hendes mandlige chef i Almería Provinsen, og han nu har meldt sig selv til politiet.

Den tiltalte 50-årige siges at have overrasket sin 47-årige hustru, Francisca Herrera, i garagen hos hendes mor i den lille landsby Barranco de los Lobos, i udkanten af Sorbas Kommune.

Pårørende til offeret siger, at hun plejede at tage til Barranco de los Lobos hver weekend for at se og pleje sin mor, der lider af Alzheimers, samt hendes bror, der bor hos moren i samme hus.

Den 47-årige og hendes mand, D.G.G fra Mizala nær Sorbas, har boet i Níjar gennem hele deres ægteskab. Parret har to børn på 18 og 22 år.

Opsøgte konens chef

Efter at have dræbt sin kone, gik D.G.G. Hen til en fabrik i Bayo Lirola mellem Las Negras og Campohermoso, hvor hans hustru havde arbejdet i 15 år.

Kvindens chef, 57-årige Manuel T,B., var allerede på fabrikken. Han blev skudt af D.G.G, som herefter meldte sig selv til politiet.

Borgmestrene i Sorbas og Níjar siger, at ofrene var velkendte og meget afholdt i nabolaget. Naboer til parret siger, at de ikke havde hørt noget om en mulig skilsmisse mellem Francisca og hendes mannd, og at de havde altid havde set ud til at være lykkeligt gift.

Men efter en nærmere undersøgelse af sagen tyder noget på, at Francisca muligvis havde haft en affære med sin chef, Manuel, eller at hendes mand troede at der var tilfældet, og at mordet var en hævnaktion og baseret på et jalousiopgør.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.