Kvinde reddet fra bjerg
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 14/01/2020 - 11:58
Samfund og Politik
VIDEO: Trods snesko og erfaring gik det galt for en vandrer, da hun var på tur i bjergene. Hun faldt 50 meter ned ad en skrænt.
Bjergredderne fra Guardi Civil har igen været på arbejde og reddet en kvinde, der var kommet galt af sted under en vandretur i bjergene i San Isidro søndag eftermiddag.
Hun havde snesko på og gik fra skistationen San Isidro ved søen Lago Ausente i Puebla de Lillo Kommune.
Kvinden snublede pludselig og faldt omkring 50 meter ned ad en skrænt.
Omkring klokken 16:45 blev Guardia Civil i León tilkaldt via alarmcentralen i Castilla y León.
Kvinden havde nemlig heldigvis ikke været på tur alene,så hendes ledsager kunne slå alarm, da kvinden faldt ned ad den isklædte skrænt og slog sig en del - mest alvorligt var et hovedtraume. I virkeligheden var det lidt af et mirakel, at det ikke gik værre.
Efter at alarmcentralen havde sendt beskeden videre til bjergredderne, Greim, i Sabero, smækkede de langrendski på fødderne og susede af sted. Da de fandt kvinden, gav de først grundlæggende førstehjælp, fikserede hende på en båre og bar hende til et sted, hvor helikopteren kunne lande.
Helikopteren fra Guardia Civil i Oviedo evakuerede herefter kvinden til universitetshospitalet i Huca, Asturien.
Se video her fra redningen:
Kan måske også interessere dig
″En verden baseret på klare regler, respekt for folkeretten og ikke på vasalforhold″
Premierminister Pedro Sánchez efterlod et klart signal ved ved fredagens møde i Det Europæiske Råd og tilslutter sig ikke Trumps såkaldte "Fredskomité"
Sådan knækkede Spanien kurven for trafikdræbte
Det er ikke kun historien om bedre veje og sikrere biler, men om en gennemgribende kulturel revolution.
Tag med på en dagstur til Madrid
Tidligt op, sent i seng og lidt træt i fusserne fik jeg nået mit mål.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















