Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kyststi udvidet i Nerja

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 05/07/2019 - 11:03

Rejser & oplevelser

OPLEVELSE: Med åbningen af ​​broer over floderne Chíllar og Seco bliver Senda Litoral udvidet i den populære kystby Nerja.

Onsdag i denne uge blev ​​broerne over floderne Chíllar og Seco, og dermed er endnu en strækning af kyststien, Senda Litoral, i Nerja blevet forbundet. 

Projektet med de to broer, der udelukkende finansieres af provinsrådet, har haft et samlet budget på 252.235,83 euro.

Byens borgmester, José Alberto Armijo, og stedfortrædende miljørådkvinde, Marina Bravo, gik i går strækningen over broerne sammen med medlemmer af regeringen og byens overordnede infrastrukturingeniør. Det er dem på billedet til denne artikel.

Borgmesteren meddelte ved samme lejlighed, at han har til hensigt igen af få gang i renoveringen af El Playazos havnepromenade, hvilket også er en del af kyststien. 

Det er en skøn tur langs havet, der hvor stien er færdig

Mangler stadig meget

De nye broer er bestemt et godt skridt på vejen, men der mangler fortsat en del, før man som planlagt vil kunne gå eller cykle de 180 kilometer langs havet fra Nerja til Manilva. Alene mellem Torrox og Nerja er stien fortsat stort set ikke-eksisterende, men ambitionen er altså, at strækningen skal være helt færdig i 2020.

Marina Bravo forsikrer da også, at der lige nu knokles med andre strækninger af Litoral-stien i Nerja som eksempelvis ved strandene La Caletilla og El Salón. Hun siger også, at der lige nu sker fremskridt på strækningen, der skal forbinde Nerja med Torrox.

Klik her for at se, hvor langt arbejdet skrider frem. De færdige strækninger er grønne, mens dem, der mangler, er røde.

Nerja er slet ikke det eneste sted på strækningen, der er noget bagud i forhold til tidsplanen. Ved Guadalmar-flodens udløb i Málaga er der planer om en flot træbro - faktisk den længste i Europa: 

Men først lød meldingen på, at arbejdet skulle gå i gang sidste sommer, så i marts i år, og der er stadig ikke gjort anløb til noget i området. Læs mere her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.