Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Løb for drømmebryllup

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 03/10/2019 - 07:00

Penge & Forbrug

SAMFUND: Løb fem kilometer og vind drømmebrylluppet til en værdi af 40.000 euro.

Drømmer du om det vildeste luksusbryllup, og kniber det med finanserne, har du nu chancen for at løbe dig til at få alle drømmene opfyldt.

 Løbet kommer til at foregå på Costa del Sol, og her får håbefulde par muligheden for at vinde drømmebrylluppet over dem alle. 

De heldige vindere får nemlig en bryllupsdag til en værdi af 40.000 euro, som inkluderer en privat villa, biler, fotograf, blomsterarrangementer, smykker, hår og makeup - og så selvfølgelig brudekjole, ringe og meget mere. Læs mere her

‘Corre por tu boda’ kommer til at foregå den 16. februar i Málaga, og der er plads til 400 deltagere.

Deltagere skal være over 18 år, og fastboende udlændinge med papirerne i orden er også velkomne.

Trækker lod blandt de hurtige

Der findes flere kategorier, og og man kan kun deltage i én. 

For at få en chance for at vinde hovedpræmien, skal man gennemføre de fem kilometer fra El Palmeral i Málaga Havn til Muelle Uno på 30 minutter.

Dem, der gennemfører på under en halv time, deltager i lodtrækningen om hovedpræmien.

De andre kategorier tæller eksempelvis 'Mest originale kostume' og 'Bedste tid', men der kommer flere kategorier til, der efterhånden vil blive afsløret på de sociale netværk.

- Fra vores bryllupsverden ønsker vi at fejre den europæiske sportshovedstad Málaga 2020, siger vicedirektør på arrangementet, Ceci Correnggia og fortsætter:

- Vi overvejede, hvordan vi kunne gøre det, og endte så med at arrangere et sjovt løb, hvor man kunne vinde et komplet bryllup.

Der er nu åbnet for tilmelding frem til den 9. februar. Det koster 40 euro at deltage.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.