Lærer og elever druknet
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 14/04/2015 - 10:22
Krimi og katastrofe
TRAGEDIE: To udenlandske teenagere er druknet sammen med deres lærer på Costa del Sol.
Ofrene, der var en del af en gruppe på 80 unge studerende fra Tyrkiet, omkom, mens de var ude at bade.
De tre kom i vanskeligheder, mens var ude at svømme ud for La Venus stranden i det østlige Marbella.
En 18-årig studerende blev reddet takket være nogle snarrådige surfere, der kom ham til undsætning. Den unge mand blev ilet til sygehus i Marbella, hvor han blev indlagt i kritisk tilstand.
En af de omkomne, en 30-årig mand, druknede, efter at han havde kastet sig i bølgerne for at redde en af de studerende, der var kommet i nød.
Ulykken skete i går lige omkring klokken 15, og der blev omgående sendt politi og en kystvagt til området.
Tre grupper handicappede
De to unge studerende og deres lærer var en del af et hold på 12 døvstumme, der sammen med tre grupper af andre unge med handicap var ankommet på studietur til Marbella den 5. april.
Gruppen skulle have været tilbage i Tyrkiet den 18. april.
Hele holdet var indkvarteret på vandrehjemmet i Marbella, og hverken personale eller de øvrige elever kan fatte, hvad der er sket.
- De var så glade over, at solen skinnede og ville en tur på stranden, siger en af de ansatte på andrehjemmet til dagbladet Sur.
Turen var organiseret af et rejseselskab fra Marbella, som har specialiseret sig i udvekslingsrejser for unge.
De tre omkomne var kommet af sted takket været et stipendium fra Erasmus Plus.
Marbellas rådhus har erklæret tre dage officiel sorg på grund af tragedien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.