Lille by - stor kunst

Street Art er et koncept, man efterhånden bruger om alle former for kunst, der udføres på gaden. Hvis du kan lide den slags, skal du tage et smut til Penelles den 4., 5. og 6. maj.

Men kunsten kan nydes året rundt, da det ikke er sådan lige at flytte den...

Det er jo ikke så vanskeligt at stable en festival på benene, hvis man hører hjemme i en storby. Men de små kan også være med!

Penelles ligger 42 kilometer fra Lleida i Catalonien, og her bor der kun knap 500 mennesker. 

Alligevel valfarter kendte kunstnere og besøgende til byen hvert år for at deltage eller opleve byens Gargar Festival.

Mennesker med fårehoveder bliver angrebet af barneridder? Kreativiteten fejler ikke noget...

Det skriver Elmundo.es

Landsbyerne i området oplever, hvordan de år for år affolkes, og man sætter alle sejl ind på at standse den udvikling. 

I 2016 opstod en tanke rundt om et bord i lilleputbyen Penelles: Vi trænger til en saltvandsindsprøjtning - lad os lave en festival. 

Siden har man hvert afholdt Gargar Festival de Murals i d’Art Rural en gang om året.

- Vi måtte gøre noget, og vi sad med nøglen. Byrådet ville nemlig gerne være med, og det samme ville indbyggerne, siger Mar López-Pinto, der er rådsmedlem for turisme i byen. 

Bondekonen og fuglen

Besøgende fra hele verden

Det startede med en idé om at male et vægmaleri et sted i byen, men nu har det udviklet sig til en festival, hvor der er kommet 54 værker. Og der kommer tusindvis af besøgende fra hele verden hvert år. 

De har besvaret det ‘nødråb’, som den lokale fugl La Ganga Iberica udstøder. 

Det lyder nemlig lige som ‘gargar’. Den fugl er også i fare for at uddø, så det lå lige for at opkalde landsbyens nødråb efter fuglens.

Ganga Ibérica - Pterocles Alchata - hører egentlig hjemme på Asiens og Afrikas stepper. Den findes dog også i Spanien, men landskabets ændringer gør, at den er ved at uddø her.

Der er frit spil for kunstnerne - det må bare ikke handle om politik

Historie bag hvert billede

De eneste krav, der stilles til kunstnerne, der kommer til byen, er, at billederne skal handle om miljøet og landbolivet. 

De må ikke handle om politik eller religion.

Beboerne har på forhånd ingen anelse om, hvad der kommer til at sidde på deres mure. 

Og sådan begynder historierne.

Værkerne af nogle af dette års kunstnere

Ét maleri per ti indbyggere

Tato er nærmest en berømthed i dag

Ved den første festival ville kunstneren med hashtagget @sabotajealmontaje gerne male et billede af en meget afholdt person i byen, og man valgte Tato. 

Siden da har der været meget ståhej om ham, og folk tager selfies med ham foran maleriet.

- Han er blevet en ren Justin Bieber, siger Mar.

Og da man nu havde bedstefaderen, var det oplagt at male barnebarnet næste gang. 

Diana blev udvalgt mellem de knap 30 elever i skolen.

Indbyggerne i landsbyen er tydeligvis meget glade for malerierne. Første år blev der tilbudt flest offentlige mure til udsmykning, men nu stiller folk deres private vægge til rådighed for malerne.

Lego-ræven fylder to mure

Frø på havemuren

For eksempel har Josep Ramón Ferrer givet dem hele fem.

Han fortæller, at i 2017 kom der et par fra Madrid med en skitse. Han kunne se, at den afbillede månens faser, og det fortalte han til sin far, der gik meget op i månefaserne på grund af høsten. 

Hans far blev vildt begejstret. 

Nu har han også et billede af en frø på muren rundt om sin have. Til at begynde med syntes han, det var lidt underligt, men nu er han helt vild med den.

- Kunstneren Jofre Works har udnyttet pladsen perfekt, og i bunden er der auberginer, så der kommer ingen frøer, siger han.

Smedens flotte arme

Ved dette års festival kommer blandt andet folkene bag disse værker forbi

Isabel Maqueta var en af de første beboere, som donerede en væg til projektet. 

Hun siger, at de var enormt heldige, for det var Raúl Ruiz med hashtagget @elninodelaspinturas, der kom. 

De ville gerne have, at han skulle føle sig godt tilpas, så de tilbød ham noget, der tidligere havde været et værksted, så han kunne have sine ting dér. 

Da han kom ind og så, at det var en gammel smedje, bad han dem om at fortælle ham mere. 

Hos svigerinden havde de et billede  af smeden, som var deres svoger. Raúl fæstnede sig ved hans arme og malede dem på sin egen måde. Svogeren brød ud i gråd, da han så det, så godt lignede det. 

I dag er han død, men de har et evigt minde om ham.

Fastboende og interaktivt

Hvem ville ikke gerne se på sådan noget frem for en kedelig mur?

En af nyhederne på den tredje festival er “fastboende kunstnere”. 

Zeso med hashtagget @zesoner har boet i landsbyen siden slutningen af januar. Her har han skabt lærreder, som vil blive udstillet på festivalen i år.

Der kommer også en interaktiv udstilling. Der vil de besøgende kunne nyde de udstillede værker på en anden måde. 

Når udstillingen lukker, skal den gennem forskellige franske udstillinger - først og fremmest Street Art City.

Nogle af kunsternes kreationer

Landkunst 

Selvom deltagerne kommer fra hele verden, støtter Penelles også meget lokal kunst. 

José Aliseda siger, at Gargar Festival er en fantastisk chance til at fremvise de billeder, som nogle af de lokale kunstnere laver. 

Selv har han valgt at male en traktor, fordi den både symboliserer landet og er et eksempel på landsbyens dagligdag.

Kunsten ud til folket

Flere ekstempler fra årets kunstere

Og det er det, festivalen går ud på. At bringe kunsten ud til folket og deres daglige liv. 

Og så at gøre opmærksom på, at landet er lige så velegnet som byen til at danne baggrund for eksperimenterende kunst.

- Vi kan lide landkunst-konceptet, for det er ligesom om, vi har opfundet det her i Penelles. Vi viser, at street art, som man altid forbinder med storbyer, sagtens kan eksistere i en landsby som vores med kun få indbyggere, siger José Aliseda.

Årets kunstnere er annonceret på festivalens hjemmeside

Se video her fra den første festival:

Suglas / GarGar Festival 2016 from Richard Santana on Vimeo.