Velkommen til Mijas, Linse
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 06/02/2018 - 01:00
Kendte & kongelige
VIDEO: En af Danmarks mest farverige kendisser har taget springet og flyttet til Málaga, hvor hun åbner en Bed & Breakfast den 24. marts. Og danskerne står klar med åbne arme.
“Velkommen til Linses Bed & Breakfast. Jeg glæder mig til at byde jer indenfor.”
Sådan indleder Linse Kessler sit nye liv under lunere himmelstrøg i Mijas, Málaga.
Og danskerne glæder sig i dén grad til at komme indenfor! Linse afslørede planerne i går, og da Spanien i Dag delte hendes lanceringsvideo på facebooksiden kort efter, begyndte kommentarerne og reaktionerne at vælte ind. Langt de fleste er positive og byder hende velkommen.
Husk at like vores facebookside
De første gæster ankommer den 24. april.
Linse åbner stedet sammen med sin ven Fremtids Peter
Den barmfagre dansker har altid haft drømmen om at bo i et dejligt varmt land, men på grund af sin mor har hun først taget springet nu og åbnet et "dejligt og møglækkert bed & breakfast".
Gu' er det så!
“Drømmen har jeg haft siden jeg var i slutningen af tyverne, men jeg kunne ikke forlade Mopper, hun ville ikke flyve. Så gik Mopper bort, og jeg havde en snak med Fremtids Peter om min drøm, og han sagde: Er det hvad du vil? Gu’ vil jeg så, sagde jeg, og nu er det blevet en realitet”, skriver Linse på sin hjemmeside.
Hun er allerede flyttet herned og er ved at gøre de sidste ting klar til at tage imod gæster.
“Vi har en super dejlig villa med pool, hottub, otte fantastiske værelser og en sød spansk dame, der hjælper os med at lave en lækker morgenbuffet til gæsterne”, skriver hun.
Stedet ligger nær Mijas Pueblo, men ellers afslører Linse ikke flere detaljer om beliggenheden.
Skulle du tænke, at Linses efternavn virker bekendt, er det nok fordi, at hendes bror er den kendte bokser Mikkel Kessler. Han har også som Linse tidligere været på ferie i området, så valget på Mijas har ikke været helt tilfældigt.
Mød slænget fra Bryggen
Der bliver rig mulighed for at komme til at møde Linse og nogle af alle vennerne fra Bryggen.
“Vi skal hygge om alle vores gæster, og Fremtids Peter joker med at jeg nok får snakket ørene af gæsterne. Vi kommer til at være på B&B næsten alle dage, så vi sikre I får den bedste ferie. Jytte og Cino har jeg selvfølgelig med, og de kommer også forbi en gang imellem og lige siger hej til gæsterne”.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.