Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lufthavnstoldere bestukket

Skrevet af Pia Bruun, tor, 21/05/2015 - 10:58

Fly & trafik

KRIMI: Både betjente og smuglere var indblandet i ordningen, hvor store kontantbeløb blev ført ud af Spanien.

Tre betjente fra Guardia Civil og fem andre personer er blevet dømt for at have modtaget betydelige pengebeløb fra kinesiske flypassagerer til gengæld for at lette proceduren for udførsel af kontanter fra Spanien.

De otte personer tilhørte en bande, der hjælp kinesiske statsborgere med at udføre kontanter fra Spanien. Ringen holdt til i lufthavnen i Manises, hvor de tre Guardia Civil-betjente var ansat ved toldinspektionen.

Slut med at slippe tasker proppet med kontanter gennem kontrollen

De øvrige fem anholdte er kinesiske statsborgere.

Læs også: Krævede bestikkelse i lufthavnen

Mod bestikkelse lod betjentene kineserne slippe gennem kontrollen og lettede det papirarbejde, der skal til, ved udførsel af kontanter til et ikke-EU-land.

520.000 euro på toilettet

Anklageren kræver de tre betjente og kineserens bagmand idømt hver 16 års fængsel for dokumentfalsk, tilhørselsforhold til en kriminel organisation og svig.

Sagen går tilbage til sommeren 2013. To af de anholdte blev taget på fersk gerning på lufthavnens toilet, da en betjent var i færd med at stoppe 520.000 euro ned i en rygsæk hos en af de kinesere, der fungerede som stråmand.

Sidste år blev 17 betjente fra Guardia Civil i Málaga dømt for at have modtaget bestikkel fra kinesiske statsborgere til gengæld for at lette bagagekontrollen i lufthavnen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.