Historisk rejse med højhastighed

Sydspanien er rig på steder, der byder på fristende oplevelser.

Især som naturelsker har den bugnende natur et væld af smukke oplevelser som bjerge, kyster, strande, grotter og floder.

Men i den mere teknologiske afdeling findes også en fantastisk oplevelse, som ligger lige til højrebenet.

Det drejer sig om AVEs lynhurtige højhastighedstog.

Impulsiv beslutning

Tanken om at køre 300 kilometer i timen gennem det spanske landskab fik det til at krible i kroppen.

Jeg fik besøg af en ven fra min højskoletid i Danmark, og vi besluttede at droppe vores plan om at køre en lejet bil til Cádiz for i stedet at køre med tog til den historiske by Córdoba fra lille Fuengirola.

Martin, som kom på besøg på Solkysten

Vi vidste ikke meget om Córdoba, udover små fakta, såsom at det tidligere har været Europas mest folkerige by.

Og hvor er Córdoba egentlig? Vi måtte slå op på kortet.

Córdoba ligger 163 kilometer fra Málaga og 396 kilometer fra Madrid

Første del af turen var med C1 til Málaga. Vi forsøgte at bestille billet hele vejen til Córdoba i billetkontoret på den lille station i Fuengirola, men det kunne desværre ikke lade sig gøre.

Vi skulle til Málaga og købe billet i AVE's kontor på Estacion Maria Zambrano.

Perronen i Málaga

Stol på mavefornemmelsen

Det gav anledning til let forvirring i forhold til tidsplanen, da Google Maps tilsyneladende tror, Estacion Maria Zambrano er en busstation.

Vi trodsede Google Maps og stod af på stationen. Det var på ingen måde vanskeligt at finde billetsalget.

Her viste det sig at være billigst at købe en returbillet med det samme. Det betød så, at vi havde en mindre fleksibilitet i forhold til, hvornår vi ville hjem igen.

I alt kom vi af med 57 euro hver. 35 for at komme derop, men der var promoveringsrabat på hjemturen, så den del af turen kostede kun 22 euro.

Med vores billet fulgte automatisk pladsreservation, og selvom toget ikke var så fyldt, var det egentlig rart at have. Og det var nemt at finde frem til sæderne.

Der var god plads i toget

Lynhurtig

Turen var fantastisk gennem det let kuperede landskab.

Inde i toget var en fartmåler, så vi hele tiden kunne følge med i, hvor hurtigt toget mon nu kørte.

Da fartmåleren ramte 300 kilometer i timen, kunne vi næsten ikke engang mærke toget ryste.

Det tog en time at komme til Córdoba. Der var kun to stop undervejs.

Noget lavere hastighed

I Córdoba var der turist-information på stationen, og her slog vi et smut forbi for at få et kort over byen.

Så gik turen ellers rundt i forskellige parker. Vi kiggede på butikker og slentrede henad byens smukke gader.

Vejret var med os, selvom det var lidt køligt

Et af de steder, vi gerne ville se, var La Mezquita-katedralen, som er bygget som moské og er den største arabiske bygning uden for den arabiske verden.

Gågadens centrum og puls

Vi havde ikke helt styr på byens geografi, men vi fandt frem til det, vi vurderede måtte være byens hjerte.

Senere på eftermiddagens dukkede en hel masse mennesker op og fik sig en fadøl eller to foran statuen.

Tæt ved en rytterstatue var der endnu en turistinformation, hvor vi bad om gode råd. Kvinden bag disken tegnede en rute over byens snævre gader på kortet.

Her på pladsen endte vi adskillige gange

På den måde blev vi guidet til byens jødiske kvarter.

Vi passerede mange jødiske restauranter, og pludselig kunne vi se klokketårnet i horisonten.

Jødiske restauranter

Katedral-moskéen

Her blev kortet naturligt nok droppet, og vi fortsatte i stedet på almindelig stedsans ned mod klokketårnet.

Ude foran var gaden charmerende nok belagt med brosten, og mange sad og hvilede sig foran den enorme bygning.

Endnu ikke så mange mennesker

Vi gik gennem gårdhaven og så forgyldte porte, masser af bevæbnede vagter og det høje, dekorerede klokketårn nedefra.

Køen til at få billetter var lang, og vi var på det tidspunkt mere sultne efter frokost, end den kulturelle oplevelse vi havde fået ved at komme inden for. 

Udsigt til klokketårnet

Rumlende maver

Vi begyndte så småt at lede efter frokost, men vi tænkte, vi kunne se byens romerske bro undervejs.

Ved broen nød vi solens varme et stykke tid, inden vi gik op til byen for at finde frokost.

Trængsel på broen

Efter et stykke tid, hvor vi kritisk fravalgte flere steder, fandt vi os til rette på en tapas-restaurant, som brystede sig af at have 101 forskellige tapas - deraf navnet.

Den iberiske skinke og lomo var god på stedet, men derudover var det mest friturestegte finurligheder, der fandt vej til vores bord.

Lækkert udvalg. Vi satte krydser på et bestillingskort, hvor vi også kunne vælge portionernes størrelse

Gåtur på mavefornemmelse 

Byvandringen fortsatte bagefter, og vi fulgte igen den indtegnede rute på turist-kortet, vi havde fået udleveret.

Byens berømte patioer åbner for gæster i maj måned, men vi kunne nyde noget af den udsmykning, som stadig pryder gaderne.

Og vi kunne da også se ind til de små terrasser med uendeligt mange blomsterpotter.

Interessant udsmykning

Vi så flere, ildrøde vespa-scootere undervejs.

Ikke helt så hurtig som AVE

På ruten fandt vi også et sindrigt system med små damme, der var lavet i forlængelse af hinanden.

Córdoba kan noget med arkitektur

Fornuftigt farvel

Sidst på dagen fik vi os lidt kaffe, kage og friskpresset juice.

Vores billet på hjemturen viste sig at give adgang til togstationens VIP-lounge, fremgik det af billetten. Men det fik vi ikke rigtig brug for.

Efter otte timers gåtur gennem Córdobas gader og stræder kunne vi se frem til endnu en lækker tur med AVE.

Men denne gang blev det i nattemørket, og uden udsigten er turen knapt så spændende.

Aftenstemning på stationen i Córdoba

Byvandringen i Córdoba var fantastisk, og ikke kun på grund af alle de store, historiske templer, katedraler og broer.

Byen var smuk i sig selv. De snævre gader, de jødiske kvarterer, terrasserne og de mange detaljer som gjorde, at der altid var noget interessant at finde frem til.