Málaga bliver ny SAS-base
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 22/06/2017 - 01:00
Fly & trafik
FLY & TRANSPORT: Spændingen er udløst. SAS’ nye baser i udlandet bliver Málaga og London.
Protesterne har lydt i lang tid over, at SAS vil udflage en del af flåden til lande, hvor de kan opnå lavere driftsomkostninger.
SAS er nødt til at være konkurrencedygtig på priserne, og det er svært, når konkurrenterne - som eksempelvis Norwegian - for længst har benyttet sig af, at det er billigere at ansætte både piloter og kabinepersonale, når basen er i Spanien.
SAS koncerndirektør for driften, danske Lars Sandahl Sørensen, oplyser, at det giver en besparelse på 30 procent.
Det er tidligere oplyst, at SAS vil placere ni Airbus A320neo-fly i de udenlandske baser.
Offentliggørelsen af de nye baser kommer samtidig med, at SAS kom ud af finansårets andet kvartal med et driftsunderskud på 259 mio. svenske kroner, og at selskabet nu planlægger flere besparelser samt en omorganisering fra den 1. juli.
Effektivisering og nye indtætgsstrømme
Koncernchef Rickard Gustafson
“Udviklingen i kvartalet var på linje med vores forventninger. Det mest glædelige er, at antallet af passagerer blev øget med mere end 300.000 sammenlignet med tilsvarende kvartal året før. Det bidrog til øgede indtægter, og at resultatet før skat og engangsomkostninger blev forbedret sammenlignet med sidste år. Lønsomheden er dog fortsat for lav og må forbedres. Derfor fordobler vi nu ambitionen i vores effektiviseringsprogram til tre milliarder svenske kroner. Vi igangsætter også et arbejde til sigter på yderligere at styrke loyaliteten til SAS og skabe nye indtægtsstrømme ved at drage nytte af SAS´ stærke varemærke og EuroBonus-program,” siger koncernchef Rickard Gustafson i en kommentar til kvartalsregnskabet.
Når et fly har tilbragt natten i Málaga og derefter har fløjet sin første tur til eksempelvis København eller Oslo, behøver det jo ikke derefter returnere til Málaga. I stedet kan flyet med det spanskansatte flyve flere ruter frem og tilbage i Skandinavien og Nordeuropa. På den måde får SAS en besparelse på de 30 procent på ruter, der i dag betjenes af højere lønnede danske, norske og svenske ansatte.
Netop placeringen i Málaga kan næppe undgå at komme spaniens farerne til gavn, hvor Norwegian - og til dels Vueling - hidtil har haft dominans
Læs også: SAS opretter base i Spanien
Godt for Spaniens farerne
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.