Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Málaga køber ikon

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 18/07/2017 - 01:00

Kunst & kultur

KUNST: Farverig kube på havnen i Málaga bliver i byen i fremtiden.

Nogle kunstværker bliver man bare så glad for, at man ikke vil skilles fra dem igen. 

Sådan er det gået for franskmanden David Burens installation 'Kuben'.

Den farverige og imponerende installation kroner sædet for Centre Pompidou i Málaga.

Egentlig var det meningen, at den skulle have begrænset levetid på stedet og bare lejes for tre år. 

Men nu har kommunen bestemt, at installationen, der står mellem mole et og to i Málagas havn, Muello Uno, skal blive stående.

Det skriver Sur.es

Koster mindre formue

Kunstneren David Buren havde ellers været med på, at den skulle videre. Det fortalte han i et interview i 2015. 

Men nu vil den komme til at pryde det malagensiske landskab for evig tid, hvis ellers planerne om at købe den bliver vedtaget. 

Foreløbigt bliver lejetiden forlænget med yderligere fem år.

Men gratis bliver det ikke! 

Går planerne igennem, vil der med det samme blive afsendt 60.000 euro, som skal lægges til de 23.000, man allerede har betalt i leje de forløbne år..

Alt i alt vil det eftertragtede kunstværk komme til at stå i 83.000 euro, fortæller chefen for kommissionen bag købet, José María Luna.

Han mener, at det er en god investering.

Meget mere værd

-Det er et kunstværk, som har nået ikonisk status, og som hører hjemme i Málaga. Ser man på, hvad Daniel Buren indbringer på den internationale scene, er der ingen tvivl om, at det ville kunne sælges for flere hundrede tusinde euro.

Alt i alt planlægger kommissionen at investere 776.931,71 euro i kunst i år. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.