Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Málaga Kommune køber 37.000 træer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 12/10/2015 - 01:00

Vejr og natur

NATUR: Bystyret i Málaga sætter ind for at give et løft til skovområderne omkring byen både for naturens og byens skyld.

Skovene omkring Andalusiens største havneby skal have et løft, og det bliver et stort et af slagsen. Bjergområderne Churriana, Coronado og San Antón kan se frem til at få 37.000 nye træer i den nærmeste fremtid.

Det skriver Typicallyspanish.es

Det drejer sig blandt andet om fyrretræer, egetræer og oliventræer, der kommer til at skyde op på bjergsiderne i nærheden af Málaga.

Så hvis du har grønne fingre, er der mulighed for at høste et par gratis oliven, hvis du kender til det rigtige tidspunkt.

Værn mod oversvømmelser

Park- og haveafdelingen i Málaga Kommune har afsat intet mindre end 124.000 euro til projektet. Der er dog også brug for det, for mange af træerne har manglet i et stykke tid, og der har ikke været godt for jorden.

Ideen bag projektet er også at skærme byen af for store vandmasser. Store områder med tør jord betyder nemlig, at større mængder vand bliver ledt ned i byen, når der kommer kraftige regnskyl.

Desværre for olivenentusiasterne bliver fyrretræerne den art, der får det største løft. Lidt over 24.000 af de i alt 37.000 nye træer skal være af denne art.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.