Mad, musik og hygge
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 27/05/2021 - 11:33
Rejser & oplevelser
OPLEVELSE: På søndag er der alle tiders mulighed for en skøn oplevelse, hvis du er nær Mijas. Åbent æsel-hus med lækker mad, god musik og hyggeligt samvær.
For nylig havde Spanien i Dag en Genial pandemi-pause på æsel-centret i Mijas Costa, og flere af vores læsere har efterfølgende spurgt, om ikke snart der var et nyt arrangement.
Og det er der nu på søndag.
Det koster en donation på 25 euro, og børn under 12 år slipper med 10. For det får du en rundvisning på stedet, mad, drikke og livemusik. Og så selsfølgelig en god portion god karma ved at hjælpe dyr PLUS en skøn dag.
Helle Espensen står også klar til at give en rundvisning på dansk klokken 12:30, så hvis du vil med på den, skal du være der omkring klokken 12:15.
Den populære burgerbar ‘Munchies’ fra Paseoen i Fuengirola leverer maden, mens der kommer en duo og spiller musik.
Stedet skriver:
April har været en meget travl (og dyr) måned for os i Donkey Dreamland - Redning og indlæggelse af Carmelo og redning af Leonardo har tæret hårdt på vores økonomi - så vi holder en fundraise på søndag den 30. maj.
Kom og støt os - vi har brug for din hjælp!
Fortæl os venligst, at du kommer på opslaget her
Hvis du ikke kan komme, men stadig vil støtte os, kan du gøre det her
Mangler frivillige
Donkey Dreamland får hele tiden nye æsler, og derfor mangler de flere frivillige hjælpere.
Der er ingen faste dage eller tidspunkter, så det er bare om at byde ind, hvis du har et par timer tilovers her og der.
Folkene bag skriver:
Vi kan love, at du til gengæld vil nyde at være omkring vores 21 dejlige dyr, herunder nyfødte Luz. Den kærlighed, som æsler giver til gengæld, er en fantastisk følelse.
Så vil du gerne være med os? Der er en bred vifte af ting, du kan hjælpe os med, lige fra at fodre, børste eller gå med vores æsler, muge ud, hjælpe med til begivenheder og generelt støtte grundlæggeren Amaya. Al nødvendig oplæring vil blive givet på stedet.
Hvis du vil være med i vores team, kan du kommentere her, så kontakter vi dig. Eller du kan ringe på 640111651.
Tur i Málaga By den 1. juni - læs mere her
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.