Madrid som Europas Houston?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 19/10/2015 - 11:59
Sundhed & sygdom
SUNDHED: Flere nye privathospitaler kan gøre den spanske hovedstad til centrum for sundhedsturisme.
Muligheden for opførelsen af et nyt privathospital i det såkaldte ‘Femte tårn på Paseo de la Castellana’ sætter fokus på Madrid som kommende centrum for sundhedsturisme på både nationalt og europæisk plan.
Der tales om, at Madrid i Europa kan blive samme sundhedscentrum som Houston i Texas.
På nuværende tidspunkt er det kendte universitetshospital i Navarra i gang med at bygge nyt hospital i Madrid, og to andre grupper, Quirón Salud og HM Hospitales i Madrid er også ved at planlægge nye hospitaler.
Og det er netop gruppen Quirón Salud, der for få dage siden afslørede deres planer om opførelsen af et nyt privathospital i ‘Det femte tårn’.
Siger fra
Bag projektet står byggefirmaet Villar Mir, hvis præsident Juan Miguel Villar Mir, betegner også projektet som en stor mulighed for det amerikanske privathospital Clinic Mayos entré på det europæiske marked.
Også det amerikanske privathospital Mount Sinai har studeret muligheden for at etablere sig i bygningen, men har på grund af prisen i skyskraberen sagt nej tak til muligheden.
På nuværende tidspunkt er det derfor et samarbejde mellem IDC Salud og Quirón, der gå videre med projektet. Byggeriet er endnu ikke påbegyndt, men det kan ventes færdigt i 2020.
Flere klinikker
Universitetshospitalet i Navarra er i fuld gang med deres byggeri. Det ligger ved A2 og tæt på Lufthavnen i Bajaras. Åbningen af det nye hospital er sat til første kvartal 2017. Det opføres på en 45.000 m2 stor grund, hvor de 30.000 m2 vil være hospital.
Også gruppen Hospitales de Madrid - ejet af familien Abarca - ekspanderer stærkt i hovedstaden. I den sydlige del af byen er der netop indviet et neurovidenskabeligt center og klinikken Clara Campal er målrettet kræftbehandlinger.
I Madrid findes også en filial af MD Anderson i Houston, der administrerer den kanariske gruppe Hospitén.
Tjekkiet i front
- Madrid kan blive Europas Houston, siger Carlos Rus, der er generalsekretær for sundhedsturismen og for sammenslutningen af privatklinikker - FNCP - i Spanien, og fortsætter:
- Madrid er verdens syvende største turistdestination, vi har en excellent infrastruktur for transport, gode hospitalsfaciliteter og lægefaglig behandling af første klasse.
Rus forklarer, at i Europa er det Tjekkiet, der investerer mest i sundhedsturismen. Landet får patienter fra både USA, Tyskland og russere fra nabo områderne. De primære konkurrenter er også Schweiz, Israel og Tyrkiet.
Rus ser det største problem i, at Madrid ikke er kendt for sundhedsturismen og betragter det som en fejl, at markedsføringen har svigtet. Som eksempel på det modsatte, nævner han Barcelona, hvor Privathospitalet Teknon og Dexeus har opnået stor prestige, ligesom Costa del Sol er blevet kendt for plastikkirurgiske behandlinger.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.