Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mand besat af Gabriels mor

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 02/03/2018 - 12:34

Krimi og katastrofe

EFTERLYSNING: Desperat eftersøgning på otte-årig dreng har været i gang siden tirsdag. Nu er en mand med polititilhold mod drengens mor hevet ind til afhøring, mens eftersøgningsområdet er udvidet.

Otte-årige Gabriel Cruz Ramírez har været forsvundet sporløst siden tirsdag eftermiddag, da han skulle gå 100 meter for at komme fra sin bedstemor og over til sine fætre for at lege.

Læs mere om sagen her

Seneste nyt i sagen er, at en mand er blevet hentet ind til afhøring. Han er angiveligt “besat af Gabriels mor”, skriver flere spanske medier.

Manden er tilbageholdt i forbindelse et polititilhold, han har mod at nærme sig moderen til den forsvundne dreng.

Manden har afgivet forklaring hos politiet i Almería her til formiddag, skriver Abc.es.

Ángel og Patricia, der er forældre til Gabriel, blev skilt få måneder efter, han blev født, men har i dag et fint forhold. Ikke desto mindre har efterforskere afhørt forældrene ad flere omgange samt mennesker i omgangskredsen. 

Blandt andet førte det til forhør af den førnævnte mand, men indtil videre er der ikke sluppet mange detaljer ud om han. Kun at han er omkring 40 år og bor i nabokommunen Antas i Almeria. Byen ligger omkring 60 kilometer fra ​​Las Hortichuelas, hvorfra drengen forsvandt tirsdag omkring klokken 15:45.

Ifølge Elpais.es er manden dog ikke anholdt på grund af decideret forbindelse til Gabriel-sagen, men der er ikke mange oplysninger ellers.

Mistanke om bortførsel

Fraværet af ethvert spor sammen med det faktum, at Gabriel var helt hjemmevant i området og den korte afstand, han skulle gå gør, at myndighederne frygter det værste.

En nabo har desuden fortalte, at hun på tidspunktet for drengens forsvinden hørte en bildør smække. Kvinden så en hvid varevogn, der ikke tilhører nogen beboere i kvarteret i Níjar.

Politiet beder dog om, at man ikke drager forhastede konklusioner. Endnu har man intet krav modtaget fra eventuelle kidnappere, og der mangler også vidner til at skulle bekræfte det.

Ikke desto mindre savnes den lille dreng fortsat, mens regnen vælter ned...

Leder videre

Ligesom de foregående dage knokler man lige nu med minutiøst at gennemsøge hele området.

Myndighederne har i dag udvidet eftersøgningsarealet med yderligere fire kilometer. 

Over 100 betjente og omkring 300 frivillige deltager i eftersøgningen.

Alle tanker og gode håb sender vi til de stakkels forældre og deres dreng...

Har du tid til at hjælpe eller oplysninger i sagen, så ring til politiet straks:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.