Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mange fik en meget brat opvågning her til morgen

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 14/07/2025 - 08:10

Vejr og natur | AMIGOS

Jordskælv på 5,3 rystede Sydspanien mandag morgen, og derefter fulgte tsunami-varsel.

Klokken 7:13 mandag kunne der mærkes et jordskælv i næsten hele Almería-provinsen, men man kunne også mærke rystelserne mange andre steder som i Levante-området, Murcia, Gibraltar, Marokko og Algeriet.

Jordskælvet blev i første omgang meldt til at have en styrke på mellem 5,2 og 5,6 på Richterskalaen, men i løbet af formiddagen bliver det oplyst, at det målte 5,4, og senere på eftermiddagen bliver det endeligt nedjusteret til 5,3. Det opstod i en dybde på tre kilometer under havets overflade.

Mange vågnede brat

Jordskælvene varede i ti til 15 sekunder, ifølge oplysninger fra det nationale geografiske institut, CSEM.

Epicentret lå omkring 32 kilometer fra Níjar og knap 250 kilometer fra Málaga.

Et jordskælv med en styrke af den størrelse kategoriseres som et "moderat" jordskælv. Selvom det normalt ikke forårsager alvorlige skader på velbyggede konstruktioner, kan det forårsage mindre skader på dårligt byggede eller ældre bygninger og kan mærkes af næsten alle mennesker i området.

Myndighederne forsikrer kort efter skælvet, at der for øjeblikket "ikke er rapporteret om skader som følge af jordskælvet", men vi følger selvfølgelig sagen.

Rystelserne fik mange til at vågne brat, og inde på CSEM’s side for skælvet er der da også allerede mange kommentarer i appen under ‘Jeg mærkede skælvet’. Her står der blandt andet:

CSEM's målinger viser indtil videre 5,2

"Jeg lå i sengen og mærkede, at huset rystede. Det føltes især, som om noget meget tungt blev trukket hen over taget. Så forstod jeg, hvad der foregik, og rejste mig."

"Det var vores første jordskælv. Hele huset rystede."

"Hele huset rystede i cirka 4 sekunder."

Tsunami-varsel og her blev jordskælvet mærket:
Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.