Maribo er varmere end Málaga
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 06/06/2018 - 01:00
Vejr og natur
FORÅR: Spanien er bestemt ikke nogen krudttønde denne sommer, mens Danmark smelter i 30 grader. Hvornår skruer vi ned for regnen og op for solen i Spanien?
Vejret er vendt helt op og ned, men kan det blive ved?
I Danmark, hvor vi sidste sommer frøs med anstand, har der i år været hedebølge i flere uger.
I Spanien, hvor regn og atter regn har præget maj, ser det ikke ud til, at det holder op med at regne foreløbigt.
Husk at like vores facebookside
Vandet har endda bragt folk i decideret livsfare.
For eksempel var tre ældre mennesker ved at drukne i weekenden, da deres bil blev grebet af vandmasser fra en flod, der gik over bredderne i Valencia.
Det skriver brandmyndighederne i Valencia i et tweet:
En este moment tenim un vehicle que a caigut en un camp negat d'aigua a Alginet. amb 3 persones dins. S'està treballant en el rescat. actuant dotacions de Silla, Catarroja, el sergent d'Alzira i l’oficial de guàrdia. pic.twitter.com/cM2KY0Ftgo
— Bombers Consorci VLC (@BombersValencia) 3 June 2018
Hvor er de tidligere års sommertemperaturer og det strålende solskin? Og hvor længe vil det da for pokker blive ved med at regne?
Regn og kulde fortsætter
Jorge Olcino underviser og står for klimatologi-laboratoriet på universitetet i Alicante. Han forklarer til Cadena Cope, at der stadig vil komme regnbyger et godt stykke frem.
Og det ser indtil videre ud til, at juni fortsat vil være præget af atmosfæriske forstyrrelser, som giver regn, torden og unormalt lave temperaturer.
Det ustadige vejr og kulden kommer fra Nordatlanten, og ikke alene forhindrer vejrsystemet temperaturerne i at stige, men det skaber generelt klimatisk rod med torden og endog hagl, siger eksperten.
Behagelig sommer?
Noget lignende oplevede man i 1984 og 2004, men det er altså ikke hverdagskost.
Alligevel siger alle prognoser fra amerikanske NOAA, MeteoFrance og spanske Aemet, at sommeren vil blive noget køligere i år, og at der altså kommer mere vand, end vi er vant til.
Aemet udsendte fredag sin langtidsvejrudsigt gældende til den 24. juni.
Ifølge den vil mange områder i Spanien fortsat have ustabilt vejr, og frem til den 17. juni forventer man, at temperaturen vil være flere grader under normalen.
Vi er altså i den usædvanlige situation, at på temperaturkortet over Europa vinder Danmark lige for tiden over Sydspanien.
Ikke permanent ændring
Noget positivt er der dog ved vejret - også for spanierne. Vandreservoirerne er oppe på deres gennemsnitlige niveau, og der er ikke længere nogen tørkevarsler.
Hvis vi er heldige, slipper vi måske ligefrem for nogle af de forfærdelige skovbrande i år.
Og som et plaster på såret spår eksperterne, at vi højst sandsynligt får et rigtigt langt, lunt efterår.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.