Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Masseflugt til udlandet

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 28/03/2018 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Økonomisk går det den rigtige vej, men Spanien er blevet fattigere, når det gælder antal indbyggere.

Selv om statistikkerne melder om økonomisk vækst, fortsætter strømmen af spaniere, der vælger at flytte til udlandet, med at vokse. 

I 2017 valgte 76.197 at forlade deres hjemland for at søge en ny tilværelse uden for landets grænser.

Hermed er flugten af spaniere, der siden krisen har valgt at flytte til udlandet nu oppe på 2,5 millioner personas.

Brexit til trods er Storbritannien det land, der modtager flest spaniere. Herefter følger USA og Frankrig.

60 procent at alle spaniere, der har forladt deres hjemland, er i den arbejdsdygtige alder fra 16 til 64 år.

Nødvendigt at rejse

Siden 1. januar 2017 er antallet af emigrerende spaniere vokset med 3,2 procent.

Meget tyder dog på, at hovedparten af de spaniere, der vælger at forlade landet, er født uden for landets grænser.

To ud tre personer med spansk statsborgerskab, der valgte at forlade landet i 2017, blev født uden for Spanien. Kun 32,6 procent af udlandsspanierne er født i Spanien.

Nylig undersøgelse viser desuden, at over halvdelen af spanske unge mellem 16 og 25 mener, at de er nødt til at rejse til udlandet for at finde arbejde.

Eurostat oplyste i går, at tal for 2016 viser, at hele 28 procent af de arbejdsløse spaniere i alderen 20 til 34 år var villige til at forlade EU for at få arbejde andetsteds, hvilket kun blev overgået af svenskerne med 34 procent.

Faktisk delte de arbejdsløse spaniere andenpladsen med finnerne, efterfulgt af franskmændene med 27 procent  og portugiserne, hvor 25 procent var villige til at rejse langt for arbejde.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.