Mere regn og varme
Skrevet af Kathrine Hesner, Simon Koefoed Toft, fre, 13/02/2015 - 10:25
Vejr og natur
VEJR: Nedbøren rammer store dele af landet den nærmeste fremtid, men det bliver i mængder, der er til at håndtere.
Overskyet himmel og let regn er på programmet i store dele af Spanien i denne weekend på grund af frontsystem fra Atlanterhavet.
Ingen steder er i forhøjet beredskab undtagen de nordvestligste kyster, hvor Aemet advarer om oprørt hav.
Regnen, der generelt er meget svag, foregår i dag primært i den nordvestlige del af landet, men i morgen breder den sig til mange områder af halvøen, særligt den vestlige del af Centralspanien, det vil sige nord for en imaginær linje trukket mellem Huelva og Girona.
Husk paraplyen nordpå
I dag forudsiger Aemet regnskyl i Galicien, som i løbet af dagen vil brede sig til de cantabriske områder, de vestlige Pyrenæer og – omend mere svagt - de øvre dele af Ebro-dalen og resten af de nordvestlige egne af halvøen.
Uklart eller overskyet ved resten af områderne ved Atlanterhavskysten, mens der er lidt eller delvist overskyet i resten af halvøen, Middelhavsområdet, Ceuta og Melilla.
Balearerne har primært skyfri himmel med lejlighedsvise småbyger afløst af perioder med sol, mens De Kanariske Øer får overskyet vejr med let regn – primært i de nordlige øer og skyfri himmel i sydligste.
Dagtemperaturerne stiger en smule på fastlandet – særligt i de indre sydøstlige egne. Ikke mange forandringer andre steder.
Perioder med stærk vind langs kysterne i Galicien og Cantabrien, og ellers ikke megen vind.
Weekenden ser lidt kedelig ud nogle steder – læs mere om det i morgen her på hjemmesiden i langtidsvejrudsigten.
Vejret i storbyerne
Madrid går på weekend med en fredag, hvor solen vil være til stede det meste af dagen. Fra morgenstunden vil solen skinne uforstyrret, mens der kommer få skyer i løbet af eftermiddagen og endnu flere efter solnedgang. Temperaturen kommer til svinge mellem frysepunktet og 11 grader.
Barcelona får også flot vejr denne fredag med masser sol. Der kommer lidt skyer på himlen i de tidlige morgentimer, men de forsvinder inden middagstid. Herfra står den på solskin fra en mere eller mindre skyfri himmel resten af dagen, der byder på 8 til 15 graders varme.
Vejret i Spanien, fredag klokken 14:00
Valencia starter dagen med masser af sol og kun få skyer på himlen. Skyerne fordufter dog inden frokosten, og herefter kan byens borgere solen fra en blå himmel, til den går ned. Termometeret vil svinge mellem 8 og 17 grader.
Málaga har lagt gårsdagens regn bag sig og lever i dag op til sine forpligtelser ved at ligge på Costa del Sol. Lige fra solopgang til solnedgang vil himlen være blå. Du kan godt lade den tykkeste jakke blive hjemme, da der bliver mellem 8 og 17 grader i dag.
Vejret i Spanien, lørdag klokken 14:00
Vejret på øerne
Mallorca har fået en regnfuld start på dagen, men det kun ud til at fortsætte til midt på dagen. Resten dagen vil det holde tørt, men solskin bliver der ikke meget af. Temperaturen kommer til at variere mellem 7 og 14 graders varme.
Gran Canaria går på weekend med en solrigt start på denne fredag. Der bliver en alense mere skyet i eftermiddag, men der bliver ikke decideret overskyet. Temperaturen kommer ikke til at svinge meget i dag. Kun to grader med sit leje på 15 til 17 grader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.