Mirakler og kolde kontanter

Forbandet hvis man dør af en sygdom, hvor kuren er inden for rækkevidde om nogle år, eller måske nogle årtier. 

Man kan så vælge at acceptere sin skæbne og håbe på liv efter døden, men har man rigtigt mange penge og en tro på videnskaben, er der en anden mulighed: At skabe sin egen reinkarnation.

Der findes 2.000 mennesker i verden - heraf flere spaniere - der lige efter dødsøjeblikket har ladet sig fryse ned i håbet om at kunne komme på et optønings-program, når videnskaben er kommet lidt længere. 

Det kræver en del kolde kontanter og en del tiltro til videnskaben.

En person, der skal fryses ned, skal have blodet skiftet ud med frostvæske lige efter døden, og kroppen opbevares i flydende nitrogen. Regning før døden: Omkring 155.000 euro. 

Indtil videre er det en god måde at smide penge i nakken på smarte selskaber, der lover en ny chance. Men endnu er ingen blevet tøet op.

Tage beslutningen for andre?

Hvis så vi forestiller os, at din mor, onkel eller søster kommer ud for en ulykke og ligger i koma.

Personen er med andre ord ude af stand til at træffe en beslutning. Lægen siger, at om ganske få år vil lægevidenskaben kunne fikse din kære.

Må du beslutte på deres vegne, at de skal på frost?

Og hvis vi fortsætter tankeeksperientet lidt. Hvad nu eksempelvis hvis dit barn eller barnebarn får en uhelbredelig sygdom. 

En sygdom, der efter al sandsynlighed kan blive kureret komplet inden for en overskuelig årrække.

Må du beslutte, at sende et barn i fryseren?

De etiske dilemmaer hober sig op. Det vender vi tilbage til.

Hvad nu hvis...

Hvad ville der ske, hvis det reelt kommer til at virke i fremtiden? Hvis man pludselig kan sende frostfolket til genoptøning...

Det har eksempelvis Elmundo.es set på.

30 år fra nu tøs en person op, som har været nedfrosset til under 130 grader. X ville komme ind i et samfund, som var fuldstændigt uigenkendeligt for ham. 

Noget, vi kun kender fra science fiction-film, og der ser det bestemt ikke sjovt ud. Lidt ligesom når folk har været i fængsel bare værre. 

Bureaukratisk mareridt

Venner og familie er væk, der er en anden måde at leve på og måske ikke noget at leve af. 

Og så har vi slet ikke været inde på det bureaukratiske og juridiske mareridt.

Personen er jo død. 

Det fastslås ved, at hjertet har været holdt op med at slå et stykke tid. At personen skulle kunne komme til live igen, er der på ingen måde taget højde for i love og forordninger.

Men selv inden genopstandelsen kommer der problemer. Ifølge en lov fra 1974 skal liget behandles på en ganske bestemt måde med hensyn til hygiejne og bedemænd. 

Alene transporten fra dødslejet til en konserveringskapsel er et bureaukratisk palaver, der kræver nærmest lige så meget videnskab som selve nedfrysningen.

Ingen har i øvrigt taget højde for, hvad der skal ske med kroppen, hvis det såkaldte cryo-firma går konkurs, eller hvis kuren ikke bliver fundet inden den tid, der er betalt for nedfrysning, løber ud.

Dødsangst professor

Hele balladen startede egentlig med den amerikanske professor Robert Ettinger. I 1962 skrev han bogen The Prospect of Immortality - udsigten til udødelighed. Her blev teorien om det evige liv fremsat. 

Han troede helt sikkert selv på den, for i 2011 blev hans lig frosset ned - samme skæbne var overgået hans to koner og hans mor.

Helt sikkert er det, at slår han engang øjnene op, er det ikke en præst, men en meget dygtig sagfører, han får brug for. 

Bare det med de to koner lugter af ballade. Men han kan jo vælge den bedste og lade den anden ligge til senere...

Han vil ikke have nogle papirer, for ifølge dem er han død. Han vil heller ikke have noget statsborgerskab, og hvad skal han leve af? Skal han søge om støtte fra … sine børnebørn, der nu måske er pensionister?

Leger vi gud?

Bag alle forsøgene ligger håbet om at kunne ‘frarøve guderne livets gåde’ siger Rafael Amo, der er professor i bioetik ved la Universidad Pontificia de Comillas. Det går så langt tilbage som Frankenstein, hvor Mary Shelley påviste en del af de etiske problemer, der kan ligge gemt i forsøget. 

Francisco Roldán, der er medstifter af et af de førende firmaer på området i Spanien, mener omvendt, at “hvis ikke vi forsøger det umulige, vil vi aldrig nå til grænserne for det mulige”. 

Roldan er i øvrigt den første spanier - og europæer - der besluttede sig for at lade sig fryse ned lovligt efter døden. Han er lige nu i fuld gang med at lede efter lagerbygninger i Madrid med plads til at opbevare sine fremtidige kunder.

Emnet er vanvittigt kompliceret, men også vanvittigt interessant. Hvad mener du? Skriv en kommentar herunder.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Dorrit & Kathrine