Mister livsopsparing på drømmehus

PrintPrint Share this
BOLIG: Udenlandsk ægtepar satsede alt og handlede i god tro. Nu skal drømmen jævnes med jorden inden månedens udgang.

Gill og Bob Ward købte i 2004 et nedlagt landbrug i Almayate, Málaga. Ejendommen lignede dengang en ruin. 

 

Parret gik derfor til rådhuset i Vélez-Málaga, hvor de søgte tilladelse til at genopbygge den.

 

Tilladelsen blev givet, og arbejdet skred frem fra 2006.

 

Husk at like vores facebookside

 

Med tilladelsen fulgte blot den betingelse, at bygningens facade skulle bevares. Andre forbedringer var i orden.

 

Så skete det værste, der kunne ske. 

 

Tomme løfter

Ifølge arkitekten på projektet kollapsede den oprindelige facade under byggearbejdet. 

 

Han forsikrede de 74-årige briter om, at det ikke var et problem overhovedet. Han personligt ville sørge for, at byrådet blev informeret om hændelsen.

 

Det skete bare aldrig.

 

- Set i bagklogskabens lys er det klart at vi skulle have søgt en helt ny byggetilladelse, efter hændelsen med muren, siger Gill Ward til avisen SurInEnglish.

 

På baggrund af arkitektens forsikring om at der ikke var problemer, flyttede ægteparret i god tro ind i deres nye hjem.

 

Her levede parret deres solrige drøm i syv år. Men bekymringerne skulle komme til at hobe sig op.

 

Uskyldigt dømt

I 2013 blev Gill kaldt i retten. Hun var sigtet for bevidst at have bygget uden den korrekte byggetilladelse.

 

Forsvarsadvokaten rådede hende til at erklære sig skyldig, betale en bøde på 1000 euro og tage en straf på to års betinget fængsel. 

 

Derudover skulle hun søge og fremvise en ny byggetilladelse for retten, som skulle gøre ejendommen lovlig igen. 

 

Selvom hun så sig som uskyldig, fulgte hun advokatens anbefalinger. Hun betalte bøden, søgte ny byggetilladelse på rådhuset, og præsenterede den for retten.

 

To år gik, uden at retten lod høre fra sig. Igen troede ægteparret at alt var, som det skulle være.

 

Alt eller intet

5. juli i år modtog de endnu et brev fra retten. I brevet stod, at deres hjem ville blive revet ned den 17. juli - kun 12 dage senere.

 

I første omgang blev de reddet en midlertidige afgørelser fra retten, som nægtede nedrivningsarbejderne adgang til ejendommen.

 

Parret havde på det tidspunkt mistet deres optimisme, men ville alligevel kæmpe til det sidste. De håbede på et barmhjertigt udfald i retten.

 

Sidenhen er sagen nået en afgørelse, og de midlertidige afgørelser er nu blevet tilbagekaldt. Gill og Bob Ward står til at miste deres livsopsparing. 

 

- Vi har fulgt de råd, som vi har fået undervejs. Vi erklærede os skyldige i 2013, selvom vi ikke var det. Vi betalte bøderne, renoverede huset, og accepterede en fængselsstraf. Alt sammen fordi vi blev lovet, at huset ville blive lovligt, siger hun.

 

Spaniens bureaukrati har talt. 

 

Ubarmhjertigt systemsvigt

Fristen for nedrivning er sat til udgangen af august. Hvis huset ikke er revet ned inden da, vil retten holde borgmesteren i Vélez-Málaga ansvarlig.

 

- Det spanske retsvæsen har svigtet os. Vi blev fortalt at efter retssagen ville vi kunne lovliggøre huset. Et eller andet sted på vejen har de skiftet mening, og nu vil de ødelægge vores hjem, siger Gill Ward.

 

Hun takker desuden den frivillige organisation SOHA (Save our homes Axarquía), for at have hjulpet undervejs, selvom det ikke lykkedes at redde pensionisternes drømmehus.

 

Sagen kommer i lige i kølvandet på en advarsel udsendt af netop SOHA, om en ny byplanlægnings lov, der vil have konsekvenser for op imod 20.000 landejendomme i Axarquía området.

 

Ifølge Junta de Andalucia er der lige nu op hele 300.000 ulovlige huse i Andalusien.

 

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque