Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Modellervoks-brødre afsløret

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 21/10/2021 - 11:47

Krimi og katastrofe

KRIMI: To unge mænd manglede lidt kontanter og fik en fiks idé. Men den var dog ikke helt gennemtænkt.

Policía Nacional har anholdt to brødre i Málaga i forbindelse med, hvad politiet i pressemeddelelsen kalder for “una curiosa estafa” - et mærkeligt svindelnummer.

Brødrene på 19 og 21 år blev pågrebet den 4. oktober. Her blev de sigtet for svindel, hvor de købte og efterfølgende returnerede dyre mobiltelefoner. Ifølge efterforskningen bestod svindlen af, de de købte de nyeste mobiler, som de betalte kontant i store indkøbscentre.

Senere returnerede de produktet, men da havde de erstattet mobilen den med en blok modellervoks svarende til telefonens vægt. De fik endda forseglet pakken igen, så den så helt uåbnet ud.

I alt otte gange lykkedes det for duoen at begå bedragerier i provinserne Málaga, Cádiz og Sevilla for et samlet beløb på 6.882 euro.

Overtrædelserne blev begået i perioden mellem den 25. september og 4. oktober i indkøbscentre i Málaga, Cádiz, Los Barrios, Jerez de la Frontera, Sevilla og San Juan de Aznalfarache. 

Det var i Málaga By, at festen stoppede. Her købte brødrene en smartphone til cirka 850 euro og vendte tilbage få timer senere for at få pengene retur med den forklaring, at den ikke havde den ønskede kapacitet. 

Men svindlerne blev opdaget af virksomhedens sikkerhedsvagter, som allerede havde fået et fif om den nye form for svindel. Og ganske rigtigt - i mobilæsken var der intet elektronik, men blot en klump modellervoks. 

 

Kommentarer

Tænk hvad kriminelle hjerner kan finde på af besynderlige måder at svindle på. Ganske kreative.
Af og til må man beundre de kringelkroge de kan komme ud i.
Derfor tager jeg også hatten af for politiet, der er nødt til at være på forkant med genialiteterne hele tiden.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.