Montebello lukket siden marts
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 05/10/2020 - 10:20
Coronavirus Sundhed & sygdom
CORONA: Det danske genoptræningscenter i Sydspanien har ikke taget mod patienter, siden verden lukkede ned, og mens man venter på nyt udspil fra Udenrigsministeriet, vokser ventelisten.
Det danske genoptrænings-hospital i Benalmádena, Montebello, er kendt for at udøve små mirakler.
Hofteopererede ankommer i kørestol eller med rollator, og tre uger senere går de selv fra stedet, der hører under Nordsjællands Hospital.
Der er utallige fine resultater, så det giver god mening at sende danskere på intensiv genoptræning i varmen, hvor de kommer hurtigere på benene igen.
Men så kom Covid-19 og senere som bekendt Udenrigsministeriets rejserestriktioner for Spanien.
Derfor har Montebello ikke modtaget nye patienter siden marts.
Klar til at åbne i september
I dag står der over 300 patienter på venteliste til et ophold, og man tager ikke længere imod henvisninger fra praktiserende læger om dem, der gerne vil genoptræne i Sydspanien.
- Vi lukkede ned i marts måned og har ikke haft patienter siden. Vi var klar til at åbne op igen i september, men så trådte nye rejserestriktioner i kraft, oplyser afdelingscehef Karen Schur, der leder Montebello til Sn.dk og fortsætter:
- Lige nu henvises patienterne i stedet til deres hjemlige hospitalsafdeling, til kommunale tilbud eller til genoptræning i andre regioner, siger Karen Schur.
Varmen i Málaga har vist sig særdeles effektiv i genoptræning af hofte-, knæ-, eller rygopererede, men også gigtpatienter opnår mærkbare fremskridt i det milde klima.
Når rejserestriktionerne på et tidspunkt ophæves, står Montebello klar til igen at tage imod patienter, men udelukkende med enkeltværelser, hvilket betyder en naturlig begrænsning i kapaciteten, så flaskehalsen kommer til at tage noget til.
Kan måske også interessere dig
Dødeligste sommer i Spaniens historie
Sommerens hedebølger koster over 5.200 liv - sundhedsmyndighederne slår alarm.
10.000 håndtryk igen og masser af glæde - Videoer med ankomsten, besøgt på skole og kongens tale
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Kom med til et sted, der tager pusten fra selv den mest erfarne rejsende
Lidt af det hele, men en særlig form for paradis.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















