Musik på Kysten
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 02/03/2018 - 01:00
Kunst & kultur
KUNST & KULTUR: Guitarlegende kommer til Solkysten til sommer, og det er ikke den eneste koncert, du kan glæde dig til på Borgen i Fuengirola.
God musik har ingen alder. Det mexicanske guitargeni Carlos Santana holder sig godt.
Vi blomsterbørn dansede til ham i de glade 60’ere, og den 9. august i år vil vi - teoretisk set - kunne danse til ham igen på Fuengirolas borg.
På det tidspunkt vil han være 70 år.
Ikke desto mindre er mexicaneren den helt store stjerne i borgmester Ana Mulas musikalske gave til borgerne i Fuengirola på Castillo Sohail denne sommer.
Sidste år kom 30.000 for at høre en anden legende; Sting. Man regner med, at tilskuerantallet bliver overgået i år.
Carlos Santanas numre er mere end velkendte, og omgivelserne på den gamle borg er en fantastisk ramme.
Det skriver Sevilla.abc.es
Spansk og klassisk
Er man ikke lige til Santana kommer der også en symfonikoncert med José Mercé den 9. juni, og El Barrio præsenterer sit nyeste værk ‘Las costuras del Alma’ den 4. august.
Den 27. juli er det en af de store latinamerikanske stjerner, Alejandro Fernández, der står på scenen med sit nye album ‘Rompiendo Fronteras’, der er nomineret til en Latin Grammy.
11. august kommer El Rocio med sevillaneren Paco Candela.
Rock og reggaeton
Man vil blive mindet om 1990’ernes musik, når Bad Bunny kommer den 28. juli.
Den 15. juli er der reggaetón med Seguridad Social og La Unión øverst på plakaten, men der bydes også på Mikel Erentxun fra Duncan Dhu, Javier Urquijo fra Los Secretos, Javier Ojeda fra Danza Invisible, Nacho Campillo fra Tam Tam Go, og Marilia fra Ella baila sola.
Alt er til minde om den afdøde Antonio Vega fra Nacha Pop.
Den 20 juli. er der El Rototom Sun Splash med forskellige DJ-optrædende.
Først er der dog lidt mere ro på, når James Rhodes tryllebinder tilhørerne med en klassisk klaverkoncert i slottets patio.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.