Myg sender ofre på skadestuen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 30/08/2016 - 11:28
Vejr og natur
NATUR: Myg lyder ret uskyldigt, men i det vestlige Málaga er det så slemt, at folk flygter. Det er umuligt at være på stranden, og flere er endt på skadestuen.
Antallet af myg har været højt denne sommer, men de seneste par dage er det gået amok i kvarterer som Guadalmar, Sacaba og Litoral Park i det vestlige Málaga.
Det skriver Diariosur.es.
Man har før givet stillestående vand i Guadalhorce-floden skylden, men nu mener man, at rensningsanlægget også har en del af ansvaret.
Læs mere her om paradis for myg.
Myggestik ender på skadestuen
I weekenden måtte folk flygte fra en strand, da de bogstaveligt talt var omringet af myg. Myggene var så enorme og aggressive, at stranden var tom ti minutter efter myggeangrebet.
En af strandgæsterne, Manuel Fernandez, måtte på skadestuen med kroppen fuld af bid.
.jpg)
Manuel Fernandez efter myggenangreb.
Og han var langt fra den eneste.
- Min mor kan ikke åbne øjet og min søster er dækket af bid, fortæller Manuel.

Manuel Fernandez' søster måtte på skadestuen.
Det lyder nærmest som græshopperne fra de ti plager, da et offer fortæller om endnu en episode fra Playa Sacaba:
- En sky af myg kom, og alle flygtede. Jeg har mindst 20 bid, siger Lucia Martinez.
Hvor stammer de fra?
Myndighederne kan dog ikke fastlægge grunden til myggene. Guadalhorce-floden er nemlig under kontrol, og sidste tirsdag blev området inspiceret uden fund af nye larver.
Derfor har myndighederne nu undersøgt rensningsanlægget ved Guadalhorce, men har udelukkende fundet voksne myg og ikke larver.
Det udelukker umiddelbart rensningsanlægget, og eksperterne står igen på bar bund.
I mellemtiden er beboerne i området desperate og kræver skrappe foranstaltninger for at komme problemet til livs.
Kan måske også interessere dig
440 euro for privat at leje ét værelse én nat
Mariló García Bernal: ″vi ser en markant ændring i udlejningsmodellen.
Millionindsats på arbejdsmarkedet: 12,6 millioner euro skal sende 12.000 spaniere i »grøn aktivering«
Massiv investering i uddannelse til klimasikring og grøn omstilling.
Arkæologisk udgravningssted Cenobio de Valerón
En perle af præhispanisk ingeniørkunst på Gran Canaria
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















