Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mystiske aften-mails og forsinket nyhedsbrev

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 18/12/2014 - 09:50

Kanaler

ABONNENTER: Du skal bare se bort fra forvirrende mails - forklaringen kommer her.

Onsdag aften skiftede Spanien i Dag til en ny, større og mere moderne server. Det betød, at også systemet for udsendelse af nyhedsbreve holdt flyttedag. Forsinket nyhedsbrev i dag og mystisk mail i går aftes var to af konsekvenserne.

 

Baggrunden for skiftet er, at vi konstant har stigende trafik på spanienidag.es. Flere læsere og abonnenter på nyhedsbrevet kræver større kapacitet.

 

Da hele systemet for udsendelse af nyhedsbrevene var lagt over på den nye server i går aftes, besluttede systemet selv at udsende en mail til alle abonnenter som en bekræftelse på, at de er med i systemet.

 

Men den var godt nok forvirrende, og der var mange reaktioner til os på mail: Hvad er nu det? Er I begyndt at sende reklamer ud til abonnenterne? Hvad skal jeg gøre med den mail og alle de links, der er i den?

 

På det tidspunkt - inden den endelige konfigurering i den nye server - var der et øjeblik et "hul", hvor det var muligt for en abonnent, at sende en besked til alle vores abonnenter. Det var der én, som synes var morsomt.

 

Som nævnt skal du bare se bort fra disse mails. Vi beklager selvfølgelig, at de har skabt forvirring.

 

Nogle af siderne på Spanien i Dag kan også se lidt anderledes ud i de kommende dage, indtil alle justeringer har fundet sted. Det kan også ske, at dagens nyhedsbrev bliver forsinket.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.