Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Næsten fuld plade

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 22/07/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag er der hedealarm i stort set hele landet mellem klokken 13 og 20 og igen i morgen. Myndighederne har derfor udsendt særligt vejrvarsel.

I dag advares der om meget høje temperaturer i det meste af halvøens indre egne og på Balearerne, mens der kommer perioder med stærk vind på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Heden har fået myndighederne til at udsende et særligt vejrvarsel for i dag og i morgen.

I dag bliver det særligt varmt i:

Teruel, Zaragoza, Navarra, La Rioja, Córdoba, Granada, Jaén, Toledo, Mallorca, Huesca, Lleida og Madrid.

I morgen bliver det særligt varmt i:

Det sydlige og centrale af halvøen og Balearerne, men særligt varmt bliver det i Teruel, Zaragoza, Huesca, Navarra, Girona, Valencia, Murcia, Mallorca, Granada, Albacete og Cuenca.

Få vejrtjenestens gode råd her

Generelt hele landet

Vejrsituationen vil forblive stabil i det meste af landet med overvejende letskyet eller klart vejr. En let aktiv front forventes at nærme sig den nordvestlige del af halvøen, hvilket vil give overskyet vejr i Galicien og langs nordvestkysten - muligvis lidt let regn i sidstnævnte og sidst på dagen også på Galiciens nordvestkyst. 

Der vil også være overskyet i perioder over de nordlige dele af De Kanariske Øer, om morgenen i og omkring Gibraltarstrædet og Melilla og om eftermiddagen også i Pyrenæerne.

Stigende dagstemperaturerne til den nordøstlige del af halvøen, mens der kun vil ske små ændringer i resten af landet.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet eller skyfri himmel i det indre af landet, mens der kommer perioder med lavthængende skyer ved kysten og tågebanker.

Temperaturerne stiger let til 30 til 37 grader og 19 til 23 i nat. Let vind fra skiftende retninger og briser.

Gran Canaria

I de lavtliggende områder i nord er der perioder med overskyet himmel i de tidlige morgentimer, med tendens til letskyet eller klart fra midt på dagen. På resten af øen letskyet eller klart.

Temperaturer med små ændringer på 19 til 23 grader, men det er ikke udelukket, at temperaturen kan nå op på 30 grader i de indre egne. Vind fra nord, som vil være kraftig på de øst-sydøstlige og vest-nordvestlige sider med vindstød, der kan overstige 70 km/t i øst. Overvejende briser på sydkysterne.

Alicante-provinsen

Letskyet eller skyfri himmel og risiko for calima i de højtliggende områder. Minimumstemperaturer uden væsentlige ændringer og svagt stigende maksimumstemperaturer, så det hedder 32 til 36 grader og 21 til 24 i nat.

Let vind fra skiftende retninger med svag havbrise og i perioder moderat vind fra øst ved kysten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.