Nordisk forbrugsfest i Spanien
Skrevet af Redaktionen, man, 11/09/2017 - 09:56

Turisme
REJSER & OPLEVELSER: Turisterne elsker Spanien og boltrer sig i tag-selv-bordet af oplevelser. Nu viser nye tal, at nordiske turister brugte flest penge på spanske ferieeventyr i år.
Skandinaver har længe elsket Spanien for de skønne strande, det udsøgte køkken og de varme himmelstrøg.
Nu viser de seneste tal fra INE, Instituto nacional de estadística, at turister med nordiske aner, ikke er bange for at grave lidt dybere i opsparingen, for at få mest muligt ud af det spanske ferieeventyr.
Hver enkelt nordiske turist har i gennemsnit brugt 1.255 euro i Spanien i år.
På en andenplads i forbrugsfesten kommer Tyskland med 1.082 euro. Og på tredjepladsen finder vi Storbritannien, som brugte 1.013 euro i snit.
Y-aksen viser, hvor mange euro der blev brugt per person. Grafik: Spanien i Dag
Mange bække små...
Det er klart, at vi samlet set ikke bruger lige så meget som andre lande i undersøgelsen.
Y-aksen viser, hvor mange millioner euro der gik til forbrugsfesten. Grafik: Spanien i Dag
Storbritanniens rejsende har brugt 2,35 milliarder euro i Spanien i år. Det svarer til 20,2 procent af det samlede turistforbrug.
Til sammenligning brugte norden i alt 934 millioner euro - svarende til 8,5 procent.
Undersøgelsen viser også, at turisterne brugte flest penge på De Baleariske Øer og i Catalonien. Her blev brugt henholdsvis 2,92 milliarder euro og 2,8 milliarder euro.
Kan måske også interessere dig
Efterspørgsel falder på toprejsemål i Spanien
Turister vælger andre destinationer på grund af protester og offentlig debat
Afkorter sæsonen efter skuffende sommer: Det er blevet for dyrt at holde ferie!
Færre gæster og mindre forbrug sætter branchen under pres.
Spanien Rundt med Kate & Peter (8)
WEEKEND: Velkommen til syvende del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist, der nu er nået til Cádiz.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.