Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nu skal hunden registreres

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 02/05/2017 - 01:00

Samfund og Politik

POLITIK: Fra og med i dag har hundeejere i Málaga pligt at få deres dyr registreret i et nyt DNA-register. Ellers vanker der bøder.

Tirsdag den 2. maj er dagen, hvor hundeejere i Málaga skal i gang med at at få styr på registreringen.

Fra i dag har man seks måneder til at få sin hund registreret i det nye DNA-register. Tiltaget er blevet vedtaget for at komme problemet til livs med alt for mange, der ikke samler op efter deres hund.

Med et DNA-register kan man hurtigt identificere de dovne hundeejere og sende en bøde. Planen er, at det skal koste 500 euro at lade hømhøm’en ligge.

Men der er også et andet formål med den nye lov nemlig at beskytte hunde mod misrøgt eller misrøgt mod uønskede kuld, så ejere ikke bare kan dumpe hvalpe i skraldespanden eller efterlade hunden til sin egen skæbne. I hvert fald ville man kunne finde ejeren og straffe ham.

Det koster det 

Myndighederne skulle angiveligt have godt styr på procedurerne, så det eneste hundeejere skal gøre er at tage hunden med til en dyrlæge, der tager en blodprøve.

Blodprøven og registreringen koster 35 euro.

Først skal ejeren købe en voucher online eller ved personligt fremmøde hos dyrlægen.

Dyrlægen vil også kontrollere, at hunden har den lovpligtige mikrochip og indføre det i det kommunale register.

Hjælp til arbejdsløse

Efter blodprøven får ejeren en midlertidig dokumentation på, at registreringen er iværksat.

Dyrlægen ordner herefter alt med at sende prøven til laboratoriet. Når det hele er korrekt registreret, får hundeejeren et identifikationsskilt i rustfrit stål, der skal sidde i halsbåndet og er det endelige bevis på, at sagerne er i orden.

Byrådet har afsat 200.000 euro til at betale de 35 euro for arbejdsløse hundeejere. De skal søge om at få det betalt inden den 15. maj. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.