Ny betjent smelter hjerter
Skrevet af Kristoffer Olesen, tor, 15/11/2018 - 07:00
Krimi og katastrofe
SOLSTRÅLEHISTORIE: Politiet fandt lille hvalp, som blev mishandlet af sin ejer - nu er den blevet en del af korpset.
Hvis der er noget, som kan få folk op i det røde felt, er det, når dyr ikke bliver behandlet ordentligt.
Politiet i Granada er ingen undtagelse.
Da betjentene søndag nat fik et opkald fra en forfærdet borger, som mente, at hans nabo mishandlede sin hundehvalp, rykkede de derfor straks ud.
Kort efter deres ankomst, kunne de konstatere, at naboen havde fuldstændig ret. Politiet anholdte derfor naboen, konfiskerede hans hvalp og kørte den til dyrlægen.
For nuttet til at lade gå
Henover natten smeltede den lille hund imidlertid politiets hjerter.
Selv granvoksne betjente blev bløde i knæene ved synet af den lille fyr, så allerede dagen efter stod det klart, at de var nødt til at beholde ham.
Hvalpen er nu blevet optaget som en del af korpset og kan se frem til et liv som vaskeægte politihund.
En tsunami af billeder fra de sociale medier bevidner da også, at politiets nyeste medlem allerede er i fuld firspring - og en meget populær kollega.
Korpsets nye firbenede hjælper er klar til første arbejdsdag
Mangler et navn
Men før hvalpen kan få sit politiskilt, har den selvfølgelig brug for et navn.
Derfor er betjentene tyet til de sociale medier, hvor de beder offentligheden om hjælp til at finde et.
Politiet har fundet på fire muligheder, som man kan stemme om. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at det er en lille Stan Lee, som kommer til at holde Granadas gader sikre i fremtiden.
Kunne det være en lille Stan Lee, der stod der?
Hvis du synes Rocky, Lucky eller Iron er et bedre navn, kan du kaste en stemme her:
Creamos el hashtag #UnNombreParaPeludete para que elijáis una de estas cuatro opciones de nombre para el nuevo y más peque de todos los agentes de cuatro patas de nuestra unidad canina.
— Policía Local de Granada (@Policia_Granada) 14. november 2018
Vi ønsker den nye firbenede betjent al held og lykke i fremtiden!
Det er et legesygt bekendtskab, som politiet har gjort sig
Dagens billede i Viden & Hygge
Den mest solgte bil i Spanien i 2017 og antal nye biler hele året
Læs Dagens Viden & Hygge med bonmot, Gruk, spansk slang og Ebbe Krydsmagers krydsord
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.