Ny brand i Mijas
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 24/06/2015 - 10:45
Krimi og katastrofe
KATASTROFE: Kort før klokken otte opstod en ny brand i området vest for Mijas Golf. Klokken 18 er branden erklæret slukket.
Der er knastørt i Sydspanien, og med stærk vind og høje temperaturer er det den perfekte opskrift på katastrofe. Onsdag opstod der ny brand i Mijas på det samme sted som den forrige brand den 12. juni.
Læs mere om branden, hvor en hel skole blev evakueret
Undertegnede var selv vidne til denne morgens drama. Sad på en terrasse og drak morgenkaffe, da en voldsom røg pludselig opstod godt en kilometer nord for Coín-vejen ved Sankt Anthonys School og La Cala Hills.
På grund af den kraftige vind, spredte ilden sig med lynets hast sydpå i retning mod Coín-vejen.
La Cala Hills indhyllet i den sorte røg
Sankt Anthonys School igen udsat
Da der efter cirka 15 minutters brand ikke var dukket nogle slukningsfartøjer op, ringede vi selv 061 for at være sikre på, at der var slået alarm. Det var der, og kort tid efter kom den første politi- og brandbil.
Klokken cirka 8:45 fløj den første slukningshelikopter ind over området og i løbet af kort tid var der ikke mindre end seks helikoptere i gang.
Helikopterne fyldte deres vandkugler fra søen i Mijas Golf og vanddepotet ved avocado-lunden vest for La Cala Hills.
H7 fyldte kuglen op i søen
Det var en imponerende syn at se helikopter-teamet arbejde så professionelt. Teamet blev styret af en koordinator i en anden helikopter.
Efterslukning
Teamet i gang
Allerede klokken 9:40 oplyste de andalusiske brandmyndigheder, Infoca, at der var 'favorable betingelser', hvilket er meldingen, der plejer at komme umiddelbart inden en brand meldes stabiliseret. Næste trin er, at den meldes under kontrol, og endeligt til sidst: slukket.
Klokken 10:10 blev branden meldt under kontrol, men helikopterne fortsatte med intens ‘vanding’ frem til klokken 10:25, og efterslukningsarbejdet fortsætter.
Branden opstod ved flamme-ikonet. Længst til venstre La Cala Hills
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.