Ny hundestrand åbner på Solkysten
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 11/08/2016 - 10:00
Vejr og natur
VIDEO: Gode nyheder til alle hundeejere. Endnu en hundestrand er åbnet på Kysten med legeplads, ramper og alt, hvad hjertet begærer.
I Málaga åbner der en ny hundestrand på stranden Torre del Mar, Velez-Málaga.
Der har længe været stor efterspørgsel efter en hundestrand, og nu kan byen endelig præsentere deres første strand til kæledyr.
Det er et stort skridt for Torre del Mar som en dyrevenlig by, siger viceborgmester Jesús Pérez Atencio.
Torre del Mar har et koncept, således at alle deres strande har temaer, som f.eks. sport, gastronomi, urban etc. Nu slutter perlerækken af med en hundestrand.
Enhver hunds drøm
Stranden er på omkring 4.000 kvadratmeter og har adskillige tilbud til kæledyr og dets ejere.
På stranden er der legeplads med gynger, balance-ramper, hjul, tunneller, rampe og to områder, hvor man kan hvile.
Derudover er der en vandkilde, som både ejere og dyr kan benytte sig af, affaldskurve og plakater med retningslinjer for hundestranden.
Der er også et indhegnet område, der fungerer som toilet til hundene. Og så er der selvfølgelig også toilet-facilliteter til kæledyrsejerne.
Viceborgmesteren forklarer, at stranden vil blive særligt rengjort og vedligeholdt. Derudover opfordrer han brugerne til at overholde retningslinjerne for at holde stranden pæn og ren.
Se den skønne hundestrand her:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.