Ny aftale (næsten) i hus

Nu er enigheden om finanslovsudkastet fra regeringen en realitet. 

Torsdag morgen satte Premierminister Pedro Sánchez og lederen af Podemos, Pablo Iglesias, deres navnetræk på det. 

Men det var ikke let at få det, som flere medier kalder en ny akse på venstrefløjen, til at køre. 

De to ledere holdt møder frem til det sidste, og om lovforslaget i sidste ende kan vedtages, er blandt andet afhængigt af, at separatisterne i Catalonien og de baskiske nationalister stemmer for det.

Gør de ikke det, er aftalen at betragte som et nyt valgoplæg.

Det skriver Lasprovincias.es

Men går forslaget igennem, stiger mindstelønnen fra de nuværende 735,9 euro om måneden til 900 euro i 2019. En solid stigning på 22,3 procent.

Mariano Rajoy og fagforeningerne havde egentlig kun aftalt en stigning til 850 euro og først i 2020.

Billigere leje eller no deal

Et af de hotte emner mellem de to politikere var de høje huslejer i populære byområder. 

Iglesias er træt af huslejernes himmelflugt. Han forlangte, at det skulle gøres billigere for menigmand at leje sig et sted at bo, ellers ville der ikke blive nogen aftale, sagde han. 

Sánchez endte med at tilbyde 38 procent mere - i alt 630 millioner euro - til at bygge sociale boliger for næste år.

Han har også lovet, at der vil komme en lov, som gør det muligt for de lokale myndigheder at regulere lejepriser og gøre minimumslejeperioden længere fra de nuværende tre år til fem.

Dyrere at være rig

Der bliver i det 50 sider lange dokument gjort kort proces med en del af de sociale nedskæringer, som PP gennemførte. Nu vil man genetablere “et socialt samfund”.

Visse punkter er dog ikke blevet så venstredrejede, som Podemos ønskede. Blandt andet var der ikke enighed om flere skattefinesser. 

Men man er dog enige om, at skatterne skal stige med én procent på formuer over 10 millioner euro.

Slut med stiltiende samtykke

Reformen af valgloven er heller ikke helt på plads, men man holder fast på, at ‘lynlås-loven’ skal med.

Det er den, der dikterer, at der både skal være mænd og kvinder repræsenteret på valglisterne. 

I de to politikeres pagt indgår også en tilføjelse til loven om sexforbrydelser, der fastslår, at hvis der ikke bliver sagt klart ‘ja’, betyder det implicit nej. Dermed bliver der én gang for alle sat en stoppe for argumentet om stiltiende samtykke. Hvis ikke man er i stand til at sige ja, betyder det nej.