Nyt pas uden bøvl
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 12/03/2018 - 01:00
Rejser & oplevelser
REJSER: For jer, der skal have fornyet passet, er der snart mulighed for at få det fikset på Mallorca og i Barcelona.
Forleden beskrev vi, hvordan det snart er muligt at få fornyet passet på Tenerife, så man sparer rejsen til Madrid, Málaga eller Danmark.
Men der er også godt nyt til dig, der bor i Barcelona eller på Mallorca. Det oplyser det danske Udenrigsministerium.
Læs mere om fornyelse af pas på Tenerife her
Mallorca
Den 10. og 11. maj 2018 er der biometrikuffert på konsulatet i Palma de Mallorca. Tidsbestilling til nyt pas skal ske til Konsulatet i Palma de Mallorca på telefonnummer 971 714 097 inden den 9. maj.
Adresse til Konsulatet er:
Calle Bonaire 16
07012 Palma de Mallorca
Barcelona
Den 8. og 9. maj 2018 er der biometrikuffert på konsulatet i Barcelona.
Bestil tid på telefon 934 880 222 eller på mail: info@dk-konsulat.es.
Adresse til Konsulatet er:
Real Consulado General de Dinamarca
Rambla de Cataluña, 45, 4-2
08007 Barcelona
Åbningstiderne for begge konsulater er mandag til fredag fra klokken 10:00 til 13:00
Betal gebyr på forhånd
Pasfornyelsen foregår med tidsbestilling. Gebyret på 128 euro skal indbetales på forhånd. Husk at medbringe kvittering for betalingen.
Derudover skal du medbringe dit gamle pas og pasansøgningsskemaet udfyldt i to kopier.
Husk, at du først skal skrive under på konsulatet, og pasbilledet bliver også taget der.
Ekspeditionstiden er cirka fire uger.
Ansøgningsskemaet kan hentes her
Andre omstændigheder
Er pasansøgeren mindreårig, men over 12 år, skal begge forældre ledsage ansøgeren.
Har ansøgeren ikke haft dansk pas tidligere, skal du også medbringe:
- Certificado Literal de Nacimiento (indhentes på Registro Civil)
- Den/de danske forældres pas
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.