OECD-rapport med voldsomme fald
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 31/08/2020 - 07:55
Coronavirus Samfund og Politik
CORONA & ØKONOMI: Fire gange værre end under finanskrisen - bortset fra i Kina.
OECD’s rapport om udviklingen i de enkelte landes bruttonationalprodukt (BNP) blev den forventede nnegative læsning.
Nedlukningerne for at bremse corona i årets andet kvartal, førte til et gennemsnitligt fald i BNP i OECD-landene på 9,8 procent. Til sammenligning var faldet på 2,3 procent under finanskrisens højdepunkt i første kvartal 2009.
Det tilsvarende tal for Danmark er henholdsvis 0,6, -2,0 og -7,4
Kilde OECD
Værst gik det ud over Storbritannien, der nu står alene i verden, med et fald på 20,4 procent.
Som ventet er Spanien hårdest ramt med et fald på hele 18,5 procent, mens Frankrig følger efter med et fald på 13,8 procent og Italien med 12,4 procent.
Det gennemsnitlige fald for EU-landene er på 11,7 procent.
Efter et fald på 10 procent i årets første kvartal, hvor Kina var hårdest ramt af Corona, har den asiatiske kæmpe rejst sig med en stigning på 11,5 procent i årets andet kvartal.
Mission
Den fælles mission for OECD-landene er at identificere og promovere ’better policies for better lives’, og i mere end 50 år har OECD udviklet globale standarder inden for en lang række områder, heriblandt korruptionsbekæmpelse, udviklingspolitik, handel- og investeringer, skatteområdet og miljøet. Gennem samarbejde, dialog og såkaldte ‘peer reviews’, hvor landene eksaminerer hinanden inden for specifikke politikområder, søger OECD at indfri sin vision om et stærkere, renere og mere fair globalt økonomisk system og samfund.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.