Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Online idioti

Skrevet af Simon Koefoed Toft, tor, 01/06/2017 - 01:00

Krimi og katastrofe

VIDEO: Ung mand filmede sig selv med 200 kilometer i timen og endte bag tremmer.

Sociale medier kan så mange forskellige ting, at det er svært at holde styr på. Hold kontakten med gamle venner, del billeder og videoer med omverdenen, find og tilmeld dig begivenheder og arrangementer. 

Og nu viser det sig, at de åbenbart kan en ting mere: Lokke idioter til at melde sig selv for alvorlige overtrædelser af færdselsloven.

Behovet for at dele alt, hvad man foretager sig, sidder så dybt i nogle mennesker, at end ikke åbenlyst ulovlige handlinger skånes for offentliggørelse. 

En hånd på rattet

Policía Nacional kunne i går i en pressemeddelelse skrive, at betjente samme dag anholdt en ung mand, der ganske frivilligt dokumenterede sin egen idioti.

I en 43 sekunder lang video, som manden lagde på det sociale medie Instagram, kan man se, at han kører på en hovedvej med mere end 200 kilometer i timen. Og eftersom han filmer sig selv, har han kun en hånd på rattet.

Videoen er også blevet lagt på Youtube, og du kan se den lige her:

Videoen gik hurtigt viralt og spredte sig som en steppebrand på internettet og så gik der ikke lang tid, før Policía Nacional opdagede den.

I pressemeddelelsen skriver politiet, at videoen blev opdaget under en “patrulje” på de sociale medier i slutningen af april.

Håndjern

Selve overtrædelsen fandt sted den 26. april, og politiet har brugt mellemtiden på først at opspore den originale kilde til videoen, der jo var blevet delt vidt og bredt, og siden på at lokalisere manden.

Og i går kunne betjente fra Policía Nacional altså lægge manden i håndjern i hans hjemby, Barcelona.

Ifølge politiet udgjorde den unge fyrs uansvarlighed “en seriøs risiko for trafikken”.

Manden er nu varetægtsfængslet og sigtet for at sætte trafiksikkerheden i fare.

 

Kommentarer

The big ego Fame to blame

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.