Oplev blodmånen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 24/07/2018 - 10:51
Vejr og natur
NATUR & ASTROLOGI: Månen blive blodrød natten mellem fredag og lørdag, så sluk fjerneren og kom udenfor. Næste forestilling er nemlig først om 105 år.
På fredag bliver der virkeligt noget at se på, når mørket falder på!
Få nyhederne gratis i din indbakke hver dag
Sent fredag og natten til lørdag er vi så heldige at kunne opleve et af de fantastiske fænomener, der engang har måttet få urmennesket til at kaste sig til jorden og bede til sine guder.
Blodmånen måtte jo varsle noget - godt eller skidt.
Men blodmånen kommer bare efter den totale måneeklipse, vi har haft. Den kan observeres i Spanien og for den sags skyld også i hele Skandinavien.
Den enkle forklaring er, at jorden kommer til at skygge totalt for solens lys, så det giver altså en formørket og blodrød måne.
Det skriver Videnskab.dk
Bedste i dette århundrede
Vi kommer til at kunne se den mest langvarige totale måneformørkelse i vort århundrede, så det er bare med at sætte kaffen over og vende næsen i sky.
Den næste kommer ikke i vores tid - der er 105 år til der bliver buldermørkt igen.
De første tegn på det dramatiske skue kommer klokken 21:15.
Alt i alt vil hændelsen strække sig over fire timer, hvor månen vil være formørket og rød i godt en time.
Ikke noget, man skal lade sig selv eller børn gå glip af, bare fordi der er noget i fjernsynet!
Mens i venter
Mens du venter på månen, kan du se lidt på planeten Venus i vest, der ligner en meget klar stjerne og er ret flot lige nu. Mars vil du finde i øst lidt under Månen. Den har også en flot, rødlig farve.
Kig mod vest og så kan du se Saturn og længere mod vest også Jupiter. Jupiter lyser meget klart, men også Saturn burde være værd at holde øje med.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.