Oplev John McEnroe og Mats Wilander i Marbella
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 20/09/2016 - 08:14
Sport & hobby
TENNIS: Torsdag, fredag og lørdag kan du møde seks 'gamle tennisstjerner' i SENIOR Masters Cup i Puente Romano Tennis Club.
Begge d’herrer er i dag kommentatorer ved de store tennis begivenheder - senest ved US-Open - hvor de endda interviewede hinanden.
Men det siges, at de stadig kan slå en proper tennis: McEnroe med sine 57 år og Wilander ligeledes med sine 52 år.
Begge har de ligget nr. 1 på ATP-ranking listen og begge har de vundet 7 Grand Slam finaler.
Men det er ikke kun McEnroe og Wilander, der vil glide på den lækre grusbane i Puente Romano Tennis Club.
Tennis-entusiasterne vil også kunne glæde sig til at møde franskmændene Yannick Noah - 56 år - og Sebastian Grosjean - 38 år - samt marokkanske Younes Al Aynaoui - 45 år - og endelig spanske Albert Costa - 41 år.
Spilleplanen

Torsdag og fredag start klokken 19:00, finalen lørdag klokken 21:00
Spanien i Dag vil følge turneringen.
Du kan læse mere på SENIOR Masters Cups hjemmeside:
På hjemmesiden kan du også bestille billetter.
(Priser fra 15 euro for én dag - og 50 euro for alle tre dage)

Kan måske også interessere dig
Ny vandrerute ″for alle″ åbner for skjulte skatte på Mallorcas østside
Fordelt på godt 100 kilometer forbinder ny sti kyst og kultur.
″Jeg kan ikke mere″
″Jeg ville have trukket mig for længe siden, der har været ubærlige øjeblikke for mig og min familie.″
Magiske Menorca med lækkerier for krop og sjæl ... og mayonnaise!
Tag med til Mallorcas mere ukendte lillesøster.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















