Største fald i arbejdsløsheden nogensinde
Skrevet af Pia Bruun, tir, 02/06/2015 - 11:32
Penge & Forbrug
SAMFUND: Tårnhøj arbejdsløshed og år med krise i Spanien ser endelig ud til at blive afløst af håb.
Dugfriske tal giver grund til endnu mere optisme. Den registrerede ledighed faldt i maj med 117.985 personer, og det er det største fald på en maj måned nogensinde. Samtidig spår økonomer, at bedring for håbløs situation i syd.
I alt tilmeldte 213.015 mennesker sig Seguridad Social i sidste måned, og det er den største stigning siden 2005. Det skriver blandt andre Lainformacion.com
Faldet i ledigheden bringer landet samlede antal arbejdsløse ned på 4.215.031. Det er det største fald nogensinde på en maj måned, der ellers historiske set er en god måned jobmæssigt.
Det er konklusionerne ifølge sæsonkorrigeret data, der er blevet offentliggjort i dag af Ministeriet for beskæftigelse og social sikkerhed.
Faldet i maj måned svarer til et samlet fald i den registrerede ledighed på 7,8 procent i forhold til samme måned sidste år. Med faldet i maj er arbejdsløshed faldet fire måneder i træk; i februar, marts og april faldt antallet af arbejdsløse med henholdtvis 13.500, 60.200 og 118.923.
Arbejdsløshed falder til 27 pct.
Og der er altså grund til optimisme. Lokalavisen Diario SUR skrev i sin lørdagsudgave skriver, at økonomer forventer, at væksten i år vil reducere arbejdsløsheden i Málaga til 27,5 procent.
Når man læser om et fald til 27,5 procent, vil en EU-borger i et af unionens velfungerende medlemslande i første omgang nok tro, at det er en skrivefejl.
Men det er hverken en joke eller en fejl. Med en arbejdsløshed i Málaga på over 30 procent, er der faktisk et godt stykke vej ned til de 27,5 procent. Helt præcist er arbejdsløsheden i Málaga på 32,37 procent. Det vil sige, at næsten hver tredje voksne indbygger er uden arbejde.
Antallet af arbejdsløse over 45 år er på 43.80 procent, mens andelen af arbejdsledige udlændinge udgør 11 procent af det samlede tal. Mere end hver anden arbejdsløs i Málaga – hele 54 procent – modtager ikke arbejdsløshedsunderstøttelse.
Satser på boligmarkedet
Det er frem for alt forventninger til fremgang inden for byggefagene, der får økonomerne til at håbe på en nedbringelse af arbejdsløsheden.
- Beregninger fra udviklingen i årets første kvartal giver grund til optimisme, siger formand for økonomernes sammenslutning i Málaga, Juan Carlos Robles.
Turismen har været en væsentlig faktor til sikring af beskæftigelsen i provinsen, der overvejende ernærer sig ved indtægter fra turister.
Flere byggetilladelser
Men med tiltro til en betydelig fremgang i spansk økonomi, som efter otte års krise har sat negative aftryk på udviklingen indenfor byggeriet, er optimismen indenfor ejendomsbranchen nu atter på vej opad.
Vicedekan Antonio Pedraza, der er ansvarlig for sammenslutningens vækstrapporter, siger at ejendomssektoren oplever en solid fremgang.
Han siger blandt andet, at antallet af byggetilladelser for første gang i otte år overstiger antallet af færdigbyggede boliger.
- I Málaga er der brug for en stærk ejendomssektor, for folk kommer hertil fra alle dele af verden, og derfor er der brug for mere byggeri, siger økonomen til SUR.
Forsigtige banker i skydeskiven
Økonomerne kritiserer fortsat bankernes manglende villighed til at låne penge til nye investeringer og den politiske usikkerhed.
- Der er investorer, der kræver sikre markeder, men det er ikke tilfældet i en perioder med talrige valg og den usikkerhed, det medfører, siger Pedraza.
Usikkerhed kan få ejendomsmarkedet til at ændre sig og få folk til at lægge deres investeringer andre steder, mener han.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.