Oversvømmelser og katastrofer
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 01/12/2016 - 12:19
Vejr og natur
UVEJR: Så er de første meldinger om oversvømmelser efter kraftige regnskyl kommet ind. Og kommune er erklæret katastrofezone.
Ingen tvivl - vi trænger til det, men det ville nu være fint, hvis regnen kunne fordele sig lidt og ikke komme på én gang. Jord, klokakker og floder kan simpelthen ikke følge med.
Arroyo Vaquero i Estepona er her til morgen gået over sine bredder og brandfolkene har allerede fra tidlig morgenstund måttet rykke ud to gange; til en natklub og en bolig. I natklubben var en død kat årsag til oversvømmelserne, da den blokerede kloakken.
En skypumpe overraskede beboerne i Estepona omkring klokken 5:45 i morges, og den forårsagede de første oversvømmelse i kystbyen.
De kraftige regnskyl varede fra klokken 17:45 og til klokken syv i morges, og det kunne floden Arroyo Vaquero altså ikke klare. Det har medført lukkede veje i området.
Málaga er fortsat i alarmberedskab på grund af regn, men det ser nu umiddelbart ud til, at det ikke bliver så voldsomt som frygtet. I hvert fald er der efter morgenens regn kommet nogen sol langs kysten.
Katastrofe i Cádiz
Til gengæld kæmper man fortsat med følgerne af weekendens vilde nedbør i Vejer de la Frontera i Cádiz. Her har borgmesteren erklæret kommunen for katastrofezone, efter vandstanden steg halvanden meter.
Det skabte oversvømmelser mange steder, men særligt Vejer, Conil og dele af Chiclana er hårdt ramt. Over 100 gange måtte brandvæsenet rykke ud, og blandt andet måtte man redde to voksne og et barn fra en bygning i Zahar.
Over 200 familier er berørt, og borgmesteren har nu officielt bedt regeringen om hjælp.
Kan måske også interessere dig
Spanien kigger mod øst: Tyrkisk kampfly i spil som alternativ til USA
Ønsket er uafhængighed i den geopolitiske situation og af en vis herre.
Spænd sikkerhedsselen igen! - Sæsonvarer og nærhed er fremtidens kost - Abernes modgift mod menneskemad
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Masser af muligheder for storslåede oplevelser
Det spanske efterår er perfekt til ture i højderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















