På gensyn, Spanien

Vores hjemvendte journalistpraktikant, Simon Kofoed Toft, har bedt om ordet i denne lørdagsklumme:

Opmærksomme læsere vil have opdaget, at navnet Simon Koefoed Toft ikke længere fremgår i toppen af artiklerne her på siden.

Det skyldes, at mit spanske eventyr er slut – i hvert fald i denne omgang.

Som journalistpraktikant på Spanien i Dag har man seks måneder i Fuengirola i det smukke Andalusien, før man må vende tilbage til sine gamle græsmarker.

Og således er denne klumme ikke skrevet i Spaniens sommervarme, men i en lille lejlighed på indre Nørrebro, hvor det eneste værn mod regnen og kulden udenfor er en varm kop te.

Vandpytter

Jeg har kun været hjemme i Danmark siden onsdag, men jeg savner allerede det sydspanske.

Ikke bare vejret og varmen, men også menneskene, maden og måske mest af alt den utroligt afslappende og rolige stemning, der præger spanierne og alt, hvad de foretager sig.

Kontrasten til Københavns stress og jag er knivskarp, kan jeg skrive under på.

I dagene siden jeg kom hjem, er det i stigende grad gået op for mig, hvor hurtigt man i grunden begynder at tage alt det skønne i sit liv for givet.

Derfor vil jeg gerne – allernådigst – opfordre til, at de af vores læsere, der har mulighed for det, i dag tager vennerne eller familien med ud på en hyggelig, lille spansk bar.

Spis et par tapas og få noget godt at drikke. Og så træk vejret dybt og sæt pris på, hvor dejligt det egentlig er at befinde sig i Spanien.

Halter det med for alvor at nyde situationen, kan du passende lade tankerne flyve til Danmark, hvor en 23-årig journaliststuderende småløber gennem vandpytter i gennemblødte sko for at nå helt hjem, før den næste byge melder sin våde ankomst.

På tur i det skønne Andalusien

Hasta luego

Min tid på Spanien i Dag er fløjet i et næsten uhyggeligt tempo, og jeg har nydt hvert et øjeblik.

Derfor er der bestemt heller ikke tale om et farvel til Spanien, men et ’på gensyn’.

Jeg har oplevet mange skønne ting og besøgt mange smukke steder det sidste halve år, men jeg har stadig langt størstedelen til gode.

Når nu jeg har fået lov at skrive denne ”farvel-klumme”, kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at takke de mennesker, der har gjort hele projektet muligt.

Torben Wilkenschildt og Kathrine Hesner har ikke bare lært mig mere om journalistik end 18 måneder på journalisthøjskolen, de har også været ekstremt gavmilde, lattermilde og tålmodige over for mig.

Hjerteligt tak for det hele og hasta luego!