Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gå godt ind i det nye år!

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 13/01/2020 - 07:00

Udflugter Rejser & oplevelser

UDFLUGT: Har du lyst til at nyde det nye år med lidt motion og godt selskab? Tag med på tur til Juanar den 28. januar - og nej, det er ikke en stavefejl...

Vandretur i det smukke naturområde ved El Juanar nord for Marbella den 28. januar med mulighed for fælles frokost.

Frem med traveskoene, godt humør og lysten til en vandretur i hyggeligt selskab. Vi mødes på parkeringsarealet ved tankstationen PB ved rundkørslen i Alhaurín el Grande klar til afgang klokken 09:30 og kører derfra i egne biler til restauranten i El Juanar med ankomst cirka klokken 10:00. Her er der en kort kaffepause for egen regning og mulighed for at reservere frokost.

Hvis du gerne vil med, men ikke selv har bil, undersøger vi om der er overskydende plads i nogle af de andre biler.

 

Efter en kop varm kaffe i den hyggeligt restaurant - som oprindelig var jagtstue - gør vi klar til en vandretur på cirka seks kilometer. Afgang cirka klokken 10:45.

Formidabel fyrreskov

Turen fører os på stierne gennem den tætte fyrreskov til udsigtspunkterne El Mirador del Corzo og El Mirador de Juanar, hvorfra vi nyder en formidabel udsigt over kysten.

 

Få kilometer fra kysten og helt uspoleret

Selve vandreturen er ikke vanskeligere, end at de fleste, som er i rimelig form, kan være med. Hovedparten af turen foregår på bred sti, men der er en strækning gennem skoven, hvor terrænet er mere ujævnt.

Undervejs skal vi nyde storslåede udsigter og dejligt samvær i skovens dybe ro.

Udsigt over Ojén og Costa del Sol

Charles de Gaulle

El Juanar er en tidligere Parador, hvor alverdens kendisser gennem de seneste årtier har søgt fred og ly for Costa del Sols hektiske liv.

En af de personligheder, der gav stedet international berømmelse, var Charles de Gaulle, Frankrigs præsident mellem 1958 og 1969.

Han kom til El Parador del Juanar i Ojén i juni 1970, hvor han boede på værelse nummer tre i 24 dage. Her fandt han den nødvendige fred til at skrive den sidste del af sine erindringer - kun fem måneder før sin død.

Den berømte check fra Frankrigs præsident til betaling for værelset

De Gaulle huskes af personalet for sin gavmildhed. Han gav nemlig en check på 50.000 pesetas i drikkepenge, og det var rigtigt mange penge dengang.

Der hænger en kopi af checken i hotellets reception.

Men De Gaulle var også ude at vandre. Han skrev hver dag fra klokken fem til 14, og gik om eftermiddagen små ture på en tre kilometer hver dag. Vi genopfrisker en del af hans rute til udsigtspunktet.

Vi går på stierne gennem skoven

Vandreturen varer et par timer, og der skal selvfølgelig være plads til et par pauser undervejs.

Sværhedsgraden er let/middel. Der er mulighed for at afkorte turen for dem, der ikke har lyst til at gå med hele vejen.

Efter turen er der mulighed for at spise fælles frokost.

 

Det gør vi på restauranten på Hotel Juanar.

Praktiske oplysninger

Deltagerantal: mindst 10 personer max 15.

Pris 10 euro per person.

I tilfælde af dårligt vejr bliver turen udskudt.

Tilmelding og mere information hos:

pia.bruun@gmail.com

Har du spørgsmål så ring 0034 686 454 717

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.