Palaver, pligt og privilegier

Langt størstedelen af os betaler med glæde vores skat - vi får jo velfærd, sikkerhedsnet og medbestemmelse.

Bortset fra, at det er jo så ikke alle forundt.

Onsdag blev der åbnet for at brevstemme til folketingsvalget i Danmark, hvis man ikke har mulighed for at være fysisk til stede på grundlovsdagen den 5. juni. Læs mere om, hvordan du stemmer fra Spanien her

Som udlandsdansker har jeg ikke mulighed for at afgive min stemme, men da jeg ikke betaler skat i Danmark er det på sin vis også fair nok. Mange af jer læsere svarer fortsat dog skat i andedammen i nord, men uden fast adresse der, mister man ligeledes stemmeretten.

Som minimum burde man få lov til at være med til at bestemme, hvad ens skattekroner skal bruges til og ikke mindst: Hvem der skal forvalte dem! For nogle er bestemt mere værdige end andre i min optik, og det vender jeg tilbage til.

Nogle må gerne

I 2006 tillod 93 lande deres statsborgere i udlandet at stemme: 21 afrikanske lande, 13 lande i Amerika, 15 asiatiske lande, seks stillehavslande og hele 36 lande i Europa. Og det tal en stigende.

Blandt andet Italien, Frankrig, men også Sverige vil gerne fortsat have sine statsborgeres besyv med.

Svenske statsborgere, der bor i et andet EU-land, har automatisk ret til at stemme til Riksdagen og til Europa-Parlamentet i op til ti år efter at have forladt Sverige. Derefter skal man aktivt forny valgregistreringen ved at udfylde formular, og så kan man stemme igen enten pr. post eller på svenske ambassader. 

Den slags privilegier har danskere ikke. Kun op til to år efter fraflytning har man stemmeret, og så er det slut.

Ikke for danskere

Som dansk statsborger med fast bopæl og skatteborger i Spanien har jeg intet at skulle have sagt hverken her eller der. Kun ved lokalvalg, hvor man bor, og valg til EU-parlamentet må jeg lege med, og det gør jeg derfor den 26. maj.

Principielt set synes jeg, det er fair nok, at man ikke stemmer, hvor man ikke bor, men hvis man er med til at betale gildet i form at skat, bør man have en stemme.

Derfor mener jeg også, at de, der har retten, skal bruge den - det er vigtigere end nogensinde. Jeg synes faktisk nærmest, det er ens pligt.

Mavepine skal stemmes væk

I dagens politiske verdensbillede gradbøjes og grænsesøges der som aldrig før. Det er faktisk næsten, så man får ondt i maven af at se og høre på det. 

Hvem skal bestemme, hvem der er hvad værd? Og hvornår er grænsen nået for, hvad man må sige, gøre og have med i bagagen for at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

For mig har MF altid været et helt særligt mærkat og nærmest lidt ærefrygtindgydende. At være medlem af Folketinget medfører et stort ansvar for at være inkluderende frem for ekskluderende, løsningsorientereret og samlende frem for konfliktsøgende og grøftegravende.

Jeg mener bestemt, at der skal være plads til forskellige meninger - det er jo selve demokratiet. Det er sundt at udfordre meninger, men der er dæleme også grænser!

Når man bare står og kalder hinanden grimme navne, jeg ikke vil gengive her, har vi brug for, at der kommer en "voksen" på banen og kalder til orden i skolegården.

Og det er her du - den stemmeberettigede kommer ind. Det er vigtigere end nogensinde at komme af sted og give din mening til kende.

Og så håber jeg, at jeg får min stemme tilbage engang i fremtiden - enten i Danmark eller i Spanien for mit hjerte ligger begge steder.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig nogle gode valg og en god weekend.

Kathrine Hesner