Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Pas på dit liv!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 01/07/2017 - 00:01

Fly & trafik Klumme

KLUMME: Det er alvor. Du skal virkelig være ekstra opmærksom, når du i juli og august kører på de spanske veje.

Lad os starte med at kigge tilbage på tragedierne i sidste års sommertrafik.

  • 253 omkomne - 27 flere end året før

  • 123 omkom i juli, mens 130 omkom i august

  • 1.136 kvæstede blev indlagt på hospital

  • 78 procent af dødsfaldene skete på landeveje

  • De omkomnes biler havde en gennemsnitsalder på 13,4 år

  • Der var i alt 85 millioner rejser i motorkøretøjer

Trafikken denne sommer

I år ventes 89 millioner rejser på de spanske veje, og det handler ikke kun om at køre forsigtigt selv. Har “radar-øjne” og observér trafikken både foran, omkring og bag dig. Kort sagt, hold øje med bilister, der kører som idioter. Hold dig langt fra dem, de kan både være spirituspåvirkede og have taget euforiserende stoffer. Glem din ret i disse situationer og prioritér at komme frem i levende live.

Som eksempelvis den gale Guardia Civil betjent, der forleden dræbte tre mennesker i sammenfletningen nord for Torremolinos. Han var både beruset og havde røget hash eller taget heroin. Han var endda taget for spirituskørsel for tre år siden.

Læs også: Døds-betjent har gjort det før

DGT - det spanske trafikdirektorat under Indenrigsministeriet, venter som nævnt 89 millioner rejser, heraf de 43,5 millioner i juli og 45,5 millioner i august

Den forvente trafikintensitet fordel i landet

Stor indsats

Juan Ignacio Zoido

Fredag præsenterede Indenrigsminister Juan Ignacio Zoido sommerens trafik kampagne, der udover trafikale indsatser og indeholder en tv-kampagne, hvis formål er bevidstgøre bilisterne om konsekvenserne ved distraktioner på vejen gennem vidnesbyrd fra tidligere ofre.

For at få trafikken til at glide bedst muligt, vil der blandt andet blive gennemført følgende tiltag:

  • Indretning af kørebaner, hvis retning kan skiftes alt efter trafikken

  • Indstilling af vejarbejder på bestemte strækninger, forbud mod transporter af farligt materiel og særtransporter på på visse veje og tidspunkter

  • Forslag om alternative ruter for eksempelvis at undgå trafikkaos i bycentre

  • Kampagner i medierne for sikrere kørsel for både de udsatte på to hjul og bilisterne.

  • Øgede kontroller på vejene for både overtrædelser defekte køretøjer

DGT's råd til bilisterne

  • Planlæg turen ad den sikreste rute for at undgå uventet trafik. Orienter dig om trafikken med den gratis app DGT, Twitter-konti, @DGTes, @informacionDGT eller radio.

  • Kontroller køretøjet. En god vedligeholdelse er en forbedring af trafiksikkerheden. Sidste år havde 4 procent af bilerne i de involverede i ulykker ikke ITV i orden

  • Hold sikkerhedsafstanden til køretøjet foran

  • Hold pause hver anden time. træthed og manglende søvn er ofte årsag til ulykkerne

  • Hold dig fuldstændig fra alkohol og stoffer 

  • Alle passagerer skal bruge sikkerhedssele. Hvis børn er mindre end 135 cm., skal de være placeret på bagsædet med det tilsvarende barnesæde

  • Husk som cyklist både at bruge hjelm samt lys og reflekser i mørke

  • Som fodgænger skal du gå i vejens venstre side og ligeledes bære tydelige reflekser

Et par sidste råd

Alt for mange bilister på de spanske motorveje med tre baner har den uvane, at de bliver liggende i den midterste - trods lav hastighed - hvor de i stedet skulle trække ind i den højre bane.

Det er smadder irriterende, især hvis der er en del trafik, og fristelsen til at overhale indenom er stor. Men lade være med det. Trækker “idioten” pludselig til højre, er skylden din.

Hvis du vil være med til noget opdragelse, så giv i stedet det lange lys og nogle dyt i hornet, uden at køre for tæt på. Som vejens hersker kan han måske finde på at klodse bremserne.

Mange af bilisterne i sommertrafikken kører måske ikke til daglig - eller har særlig meget rutine - og de kan være ekstra farlige. Det er der, du skal brug dine radar-øjne.

Endelig er der også dem, der blæser på hastighedsgrænserne og blinker dig i nakken, selvom du ligger i en overhaling med tilladt maksimum-hastighed. Lad dem komme forbi. træk ind, men tjek, at denne idiot ikke allerede er ved at overhale dig indenom.

Undgå for enhver pris en ulykke. Selv en lille en af slagsen vil kunne forsinke dig i lang tid og være rigtig irriterende.

På dette kort kan du se den helt aktuelle trafiksituation

Kom godt gennem sommeren på de spanske veje. Hellere komme frem - måske med lidt forsinkelse - end at blive savnet

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

 
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.