Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Pas på stemmen med mobilen

Skrevet af Pia Bruun, ons, 22/04/2015 - 01:00

Sundhed & sygdom

SUNDHED & SYGDOM: Tre læger har designet en app, der fortæller, hvornår du bør søge læge.

Tre hospitaler i Spanien har lanceret en banebrydende App' ved navn ”Cuide su voz” , som på dansk betyder noget i retningen af pas på din stemme. App'en fortæller patienten hvornår de skal søge læge.

Cuide su voza lærer mobilbrugeren om symptomer, der giver grund til bekymring, og hvad der skal gøres, for at holde stemmen i god behold.

App'en har kontakt til et Call-center med medarbejdere, hvor brugerne også kan få direkte kundeservice.

Særligt til professionelle

Systemet er specielt udarbejdet til lærere, foredragsholdere, undervisere, sangere og skuespillere, der arbejder med brug af stemmen, og den koster lige godt en euro om måneden for brugerne.

Det er personer i alle erhverv, der har behov for at passe på deres stemme, men det er også de grupper, der er i større risiko for at få problemer med stemmen, fordi de bruger den så meget.

Men også børn, ældre, rygere, syge og personer med vejrtræknings- og halsproblemer, kan meget vel blive hæse eller få tør stemme.

Designet af læger

Cuide su voz fortæller dem, hvad de skal gøre, hvis problemet opstår, og hvis de skal kontakte en læge.

Dr. Antonio Martín fra øre, næse og halsafdelingen på Puerta del Mar Universitetshospitalet i Cádiz i det sydvestlige Spanien er en af de tre, der har designet app'en.

Den giver eksperterne mulighed for at lytte til stemmer fra de brugere, der er blevet ramt af stemmesvigt eller tab.

Langsigtet stemme tab kan være tegn på en sygdom, som kan variere fra at være helt ufarlig til hals eller lungekræft.

Systemet koster 1,21 euro - een euro plus spansk moms på 21 procent – at downloade på Android-telefoner.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.