Pas på venlige tyve
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 18/07/2016 - 10:06
Krimi og katastrofe
KRIMI: Du skal passe på, når du bevæger dig rundt. Hvis folk beder dig om hjælp, er det ikke altid kun dine gode råd, de tager med sig. Det fortæller en kilde fra politikommissariatets efterforskningsenhed i Málaga til Spanien i Dag.
Policía Nacional har optrevlet og pågrebet en flok venlig tyve. Ja, venlige! Deres opførsel er netop måden, hvorpå de fravristede folk deres værdier - midt i et knus.
- De ser helt almindelige ud og har pænt tøj og smykker på. Eksempelvis kan de finde på at spørge om, hvor der er en god restaurant eller om vej til den nærmeste skadestue eller kirke, og mens du svarer den ene, er de andre i fuld gang med at tømme dine lommer, siger David til Spanien i Dag.
Han er en del af politikommissariatets efterforskningsenhed i Málagas distrikt Nord, der netop har anholdt 17 personer, der er mistænkt for at stå bag et væld af tyverier og røverier. Læs mere om det her
De “kærlige” tyve opererer ofte netop i nærheden af en skadestue eller kirke, så deres spørgsmål virker legitime nok.
- De virker umiddelbart til at have penge nok med smykker og den slags, og de arbejder altid i par - enten som mand og kvinde eller som et venindepar, forklarer David, der også beskriver, at det er et problem i stigning.
Næsten hver dag får han henvendelser fra ofre, der kan fortælle nogenlunde den samme historie.
Går særligt efter ældre
- Når du har hjulpet dem med en eller anden information, nærmest kaster de sig over dig for at give dig knus og takke for hjælpen, og så er det, du skal passe på.
Han understreger også, at de særligt går efter ældre, og mens signalementerne kan varierer lidt, er der én ting, der går igen:
- Alle ofrene fortæller, at de er blevet bestjålet af folk med guldtænder.
Så uden at vi her på Spanien i Dag vil male fanden på væggen og pakke ferie eller dagligdag ind i frygt, men det kan i hvert fald ikke skade at være opmærksom.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.