Overfalder læge med stetoskop
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 09/07/2015 - 01:00
Krimi og katastrofe
KRIMI: Ældre mand gik til angreb på grund af lægens manglende vilje til at begå forsikringssvindel.
Spanien bliver tit rost for sit sundhedsvæsen, fordi der er let adgang og gratis behandling. Men det var ikke nok for en pensionist i Vélez-Málaga. Han ville have penge ud af sit lægebesøg.
Den gik dog ikke, og derfor forsøgte 70-årige mand at kvæle lægen med hans stetoskop. Måske fordi han håbede på at få en mere samarbejdsvillig læge ud af et overfald. Det skriver The Olive Press.
Forsikringssvindel var årsagen
Manden er fra lokalområdet, og han er nok muligvis lidt af en slagsbror, for grunden til at han var på lægeklinikken Vélez Sur i første omgang var, at han havde været i slagsmål på en bar.
Han havde ved den lejlighed pådraget sig et par skader, som var kommet til læge for at få behandling for. Men han ville også forsøde pensionist-tilværelsen lidt samtidig ved at score nogle forsikringspenge.
Derfor foreslog han lægen at skrive et par ekstra skader i rapporten, for på den måde at få lidt ekstra penge udbetalt i erstatning.
Det afslog lægen dog, og derefter gik pensionisten til angreb på lægen. Det lykkedes ikke for den forsikringssvindels-hungrende mand at få kvalt lægen, men og lægen pådrog sig skader melder historien ikke noget om.
Vidste du?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.