Pinligt for TV2 NEWS!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 03/08/2020 - 07:00
Coronavirus
CORONAVIRUS: En Amigo tippede mig om, at TV2 NEWS bragte forkerte oplysninger om smittetal i Spanien - og de blev bare ved...
Søndag formiddag: Jeg sidder og er ved lave grafikkerne til vores historie i dag om smitteudviklingen i Spaniens forskellige regioner. Vigtigt for et give et sandt billede af situationen med henblik på en forhåbentlig differentieret rejsevejledning.
“Hej Torben!” Én af Spanien i Dags Amigos ringer til mig. “Jeg sidder og ser TV2 NEWS og der fortæller Dennis Ritter, at smittetallet for Spanien har været over 30 i de sidste to uger. Det passer jo hverken med dine tal eller dem fra Statens Serum Institut.”
“Det kan da ikke være rigtigt, men tusind tak for din opringning.”
Tænde for TV2 NEWS. Jo, det er vigtigt at følge med i, hvorledes danske medier formidler nyheder om Spanien i forhold til det, som vi selv ved og skriver. De fleste af vores læsere bor jo i Danmark.
Det er løgn!
Det var sandt, hvad min Amigo havde fortalt. Det blev fortalt, at det smittetal, som Udenrigsministeriet lægger til grund for rejsevejledningerne havde været på gennemsnitligt 30,1 gennem de sidste 14 dage!
Studieværten henviste til ECDC som kilde. Det er netop ECDC, som jeg lørdag foreslog som mulig kommende institution for udarbejdelse af rejsevejledninger for hele EU.
Efter jeg havde hørt Dennis’ fremstilling to gange, blev jeg nødt til at reagere. Man kan sende en mail til TV2 NEWS redaktion, men da jeg har gjort det mange gange uden reaktion, valgte jeg at ringe.
Efter cirka seks minutters ventetid kom jeg igennem. Jeg fortalte, at oplysningerne var forkerte og tilbød at sende nødvendig dokumentation. Henviste også til Statens Serum Institut.
“Jeg skal bringe det videre.”
Jeg blev efterfølgende ikke bedt om noget supplerende.
Ændring
Cirka klokken 14 var nyheden blevet modificeret. Nu hed det - og gjorde det resten af dagen - at smittetallet gennem de seneste syv dage havde været på 34,3 igen med henvisning til ECDC.
Da Spanien i Dag publicerede fredagens smittetal lørdag morgen, var det for første gang over 30. Det tal, som Statens Serum Institut oplyste pr. den 28. juli, og som lå til grund for Udenrigsministeriets rejsevejledning den 30. juli, lå på 25,5.
Helt forkert er det altså, at smittetallet har ligget over 30 før fredag - uanset om det nævnes i forbindelse med 14 eller syv dage.
Havde det blot været over 30 i de seneste syv dage, havde situationen sidste torsdag jo været en helt anden, hvor Udenrigsministeriet så havde haft mulighed for at fraråde alle ikke-nødvendige rejser - eller have ændret til en differentieret rejsevejledning.
Min henvendelse til TV2 NEWS’ redaktion havde to formål:
-
At nyhederne blev korrekte og
-
Slippe for at kritisere et andet medie og skrive denne artikel for at give vores læsere korrekt information
Torben W
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.